IndustriforeningenIKjøbenhavn

— 39 —

fessor

G. F Ursin

og Lektor

J . Wilkens.

I September

afgav det en omstændelig Beretning, der dog ikke førte til

noget praktisk Resultat, og i Overensstemmelse med den

udtalte Repræsentantskabet, at Foreningen ikke kunde gjore

Andet end indirekte virke for en Haandværksskoles Op

rettelse ; dens Pengemidler vare saa indskrænkede, at den

umuligt kunde gjore noget direkte Skridt.

Herved skuffedes sikkert ikke faa Forhaabninger, og

efterhaanden som Tiden gik, kom der flere saadanne til.

Foreningen var absolut heldig med de Erklæringer, den af

gav over industrielle Gjenstande — de forste saadanne, som

forelagdes den, vare nogle af Opsynsmanden ved Holmens

Dampmaskine

C. Holmgreen

konstruerede Blæsebælge —

Erklæringerne udarbejdedes med Omhu, men i andre, storre

og betydeligere Sager stansede Foreningen ofte i teoretiske

Udtalelser uden at udrette Noget. I December 1838 med

delte Professor

C. N. David,

at nogle Kapitalister muligvis

vilde være villige til at anlægge et storre Dampetablissement

for fra det at udleje Dampkraft, hvorfor han ønskede en

Udtalelse om Sagen fra Foreningen, men den af et Udvalg

afgivne Betænkning var langtfra opmuntrende, og da Rente

kammeret i Februar 1839 æskede Foreningens Erklæring

om Varelotteriers Gavnlighed og Hensigtsmæssighed, frem

kom der en lang, af

Orla Lehmann

forfattet Betænkning, der,

skjondt den indrommede Lempelser af Hensigtsmæssigheds

Hensyn, principielt slog fast, at Varelotterier ikke kunde anses

som gavnlige for Industrien. Den forste umiddelbare, glade

Hengivelse i enigt Arbejde for Industriens Fremme var ved

at svinde, forskjellige modsatte Anskuelser kom oftere til at

staa skarpt imod hinanden uden at blive medierede af en