V A N D F O R B R U G E T S U D V I K L I N G 1859 — 1959
E
n sommerdag for hundrede år siden indtraf der en skelsættende begivenhed i
Københavns udvikling med hensyn til forsyningen af borgerne med vand. Det nye
vandværk uden for voldene var fuldført, vandet kunne fosse ud a f de nye vand
haner overalt på etagerne, og arbejdet med at bære vand fra brønde og fra led
ningerne fra de omliggende søer kunne børe op. Ikke mindst for kvinderne betød
det en stor lettelse, at dette manuelle arbejde faldt bort.
En så betydende ændring i forsyningen kunne naturligt ventes at medføre et
øget vandforbrug, og angsten for vandmangel synes allerede dengang at have
været prentet i sindet, for det nye vandværk blev først taget i brug mere end et
år, efter at det var driftsfærdigt, fordi nedbøren mentes at have været for ringe.
Overalt i den civiliserede verden har den befolkningsmæssige og tekniske ud
vikling i de sidste hundrede år medført et stærkt stigende vandforbrug, affødt af
en vekselvirkning mellem menneskenes behov for erhverv, højere levestandard og
hygiejne og de muligheder, som den frembrydende nye teknik gav for at tilfreds
stille det opstående vandbebov.
Udviklingen i Københavns vandforbrug i de forløbne hundrede år danner i så
henseende ingen undtagelse.
På den grafiske afbildning, fig. 33, er vist udviklingen i folketal i København
og i årligt vandforbrug, dels det totale forbrug, dels forbruget i København bort
set fra vand leveret til andre kommuner. Endvidere er vist det gennemsnitlige,
individuelle vandforbrug pr. døgn i København, samt antallet af de herværende
vandklosetter.
Som det ses, var folketallet i 1860 ca. 155.000 og er til 1959 steget til ca. 735.000
eller omtrent femdoblet. Der er, som denne kurve viser, i det meste af perioden
tale om en ret jævn udvikling, der imidlertid tager noget af på to tidspunkter,
nemlig i en periode omkring århundredskiftet, da byen inden for sine daværende
grænser var ved at være udbygget, og efter år 1950. Medens stilstanden i folketallet
ophørte efter de store indlemmelser efter århundredskiftet, er der for Københavns
kommunes vedkommende stadig et stagnerende folketal i den sidste periode, fordi
befolkningsudviklingen nu finder sted i omegnskommunerne.
Som det vil ses af kurven for det totale årlige vandforbrug, har forskydningen
i befolkningsudviklingen ikke medført nogen stagnation i det samlede vandfor-