KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

186

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1934 — 1959

ligste del, medens en automatisk omskifter sikrer, at den sidste del a f bevægelsen

for at undgå tryk stød i ledningen foregår langsomt. T il efterfyldn ing a f ledningen

under en sådan automatisk »n ød lukn ing « er der på ledningen i Havdrup pum pe

station indbygget en luft- og vand fy ld t trykvindkedel a f ca.

1 8

størrelse. F o r

bindelsesledningen Havdrup— Lejre, der er ca.

1 4

km lang, er vandforsyn ingens

længste hævertledning.

I øvrigt er Havdrup kildeplads udbygget med

1 5

stk.

2 5 0 / 1 2 5

mm boringer, der

er ført ned i grønsandskalken, og som er koblet sammen ved to hævertgrene med

største diameter

4 0 6

mm . Pumpeanlægget, der er fjern styre t og fjernregu leret fra

Lejreværket ved et manøvrekabel langs forbindelsesledningen, består a f

stk.

centrifugalpumper, drevet a f hver sin vekselstrøm skomm utatorm otor.

På forbindelsesledningens toppunk t i Gadstrup er op ført en mindre vacuum -

pumpestation, som automatisk opretholder det fornødne undertryk i ledningen.

E t yderligere supplement til H avdrup— Ram søsystem et opnåedes ved udførelsen

a f

boringer i Ramsømagle mose, der forsynedes med hver sin elektrisk drevne

borerørscentrifugalpumpe, nedsænket i boringen, og således at de tre små stationer

kobledes ind på forbindelsesledningen mellem Gadstrup og Ram sø kildeplads.

Revilling til anlægsarbejderne ved Havdrup b lev givet i

1 9 4 9

, og Havdrup k ilde

plads toges i drift i

1 9 5 0

Uanset at anlægget ved Havdrup kan yde indtil

3 ,5

mill. m

vand årligt, b lev

pumpningen på vandværket ved Lejre kun forøget med

2 , 0

mill. m

årligt, ford i

boringerne her i tørre år knap kunne give vand nok til udnyttelse a f vand indv in

dingsretten.

V A N D V Æ R K E T V E D S L A N G E R U P :

I den del a f Nordsjæ lland, der stort set dannes a f egnen syd fo r Arresø, mellem

Frederikssund, Frederiksværk, H illerød og linien Lillerød— Slangerup, havde både

de i tidens løb udførte undersøgelsesboringer og de i

1 9 3 9 — 1 9 4 2

udførte forarbejder

vist betydelige vandindvindingsmuligheder.

I modsætning til området ved Lejre, hvor ådalene stjerneformet løb sammen i

et punkt, der var den naturbestemte plads for et hovedvandvæ rk , er terrænet syd

for Arresø karakteriseret ved , at ådalene, hvis løb grundvandet stort set følger,

forgrener sig vifteform et ud under en stor grundvandskuppel med højdepunk t

nær Lillerød. Herfra løber grundvandet m od vest, nordvest og nord, til Rosk ilde

fjo r d og Arresø.

Da man ved placering a f kildepladser tilstræber at afskære grundvandets løb

både til havet og til vandløbene, er såvel terrænformerne som grundvandsbevægel

sens retning a f stor betydning.

Mod syd afvander hovedvand løbet Græse å terrænet syd for Uggeløse og eng

strækningerne langs Uggeløse skov samt de store enge omkring H ørup Ruder,

sydvest for Slangerup, hvorefter åen forb i den gamle, nu nedlagte Græse vand