212 / 263
2 0 4
O V E R F L A D E V A N D E T
Uddybningen skete ved
hjælp af en mindre, fly
dende spandkædemaskine
til en dybde af 1,75 m,
hvorved der fremkom et
frit vandareal af ca. 35 ha.
Mosedyndet, ca. 450.000
m3, indpumpedes dels på
det østligste areal af mo
sen, mod Søborghus, og dels
på arealerne langs mosens
bredder, hvor det tjente
som underlag for anlægget
af en del af de grønne plæ
ner og bevoksninger, som
nu giver mosen dens åbne,
landskabelige parkkarak
ter; rørsumpene i vandare
alerne og langs kanterne af
disse er sæde for et righol
digt fugleliv. Vandforsy-
Fig. 109. Pumpestation ved Damhussøen.
ningen rader nu kun over
vand- og rørarealerne, ca.
80 ha, medens resten af mosearealet, ca. 70 ha, i 1948 blev overdraget til stads
ingeniørens direktorat og nu indgår i de egentlige parkarealer her.
Gentofte
sø, der som nævnt gennem Gentofterenden har afløb til Emdrup sø,
ejes ligeledes af vandforsyningen, men efter en overenskomst af 21. januar 1913,
fornyet 1953, har Gentofte kommune overtaget vedligeholdelsen af søen og af
staten erhvervet fiskeretten i denne.
Emdrup
sø, hvorfra der allerede på Frederik 2.s tid gennem træledninger førtes
vand til byen, har afløb mod syd langs Lyngbyvej, dels i et åbent løb, dels i en
lukket ledning. Ved Emdrupvej fører en ledning under Lyngbyvej til kloaksyste
mets regnvandsgrøfter i tilslutning til det gamle Vilhelmsdalsløb, men desuden kan
vandet ved stemmebj ælker i et bygværk, Lersøslusen, ledes ind gennem Lersø
renden, Lygteåen og Ladegårdsåen til de indre søer.
For at opretholde og friske vandet i søerne i Fælledparken blev der i 1909 lagt
en 9
"
støbejernsledning ad Lyngbyvej til disse søer; afløbet herfra føres ad Øster
Allé videre til Sortedamssøerne.
Lersøen
er forlængst tilfyldt og indgår nu i et parkområde. Lersørenden, der del
vis er beliggende i parken, er nu under rørlægning. En del af det tidligere søareal
er i tidens løb afstået til statsbanerne; dette gælder også det gamle Lersøhus, som