209 / 293
2 0 4
Værelse XXIV.
den hoverende T y ran eller den skadefro Spilopm ager.
A ldrig mere skrev han en saa beg ejstret Hymne til Kæ r
lighedens Pris som Statuen fra 181 4. D et er i øvrigt inter
essant at se, med hvilke Midler Forvandlingen af Stemnin
gen i de to Statuer er frembragt.
S elv e K roppens Hold
ning er omtrent uforandret, men idet hø jre Arm med Pilen
er sænket og ført hen foran B rystet,
er ogsaa PIovedet
sænket, venstre Arm med Buen draget tæ ttere ind til K rop
pen og Vingerne samlede m ere; det er, som hele Figuren
har foldet sig sammen, og den jublende Kærlighedsglæde i
den er gaaet til R o — ligesom Dueparret, der har bygget
Rede i M ars’ Hjelm.
Byste Nr. 2 1 4
Grev
Chr. Danneskjold Samsee,
f.
1774 ,
d. 1823, Amtmand i Præ stø Amt, Anlægger af
den danneskjoldske Kanal, gift med Henriette, født K aas
(se Byste Nr. 215 i Korridoren i denne E tage), Fad er til
3 Sønner og 3 Døtre, hvoraf Louise Sophie var gift med
Hertug Kristian August af Augustenborg og Henriette med
hans Broder, Prins FAederik af Noer.
Bysten modeleredes
i Juli 1820, medens T h . opholdt sig et P ar D age paa
Gisselfeldt paa T ilb ag erejsen til Rom efter B esøg et i
København.
Byste Nr. 216 Kom tesse
Louise Danneskjold Samsee,
hvis P'orlovelse med Hertugen af Augustenborg ju st de
klareredes under T h .s B esøg paa Gisselfeldt.
M alerier: Nr. 91 (h. V .)
Labouére: Kysten ved de
pontinske Sumpe
(1 8 3 8 ). — De pontinske Sumpe ligger
sydvest for Rom ud mod Havet. D et er en stille, solvarm
D a g ; Bøfler vader om paa Bredden og i Sumpene.
Man
ser over Middelhavet til Monte Circeo.
Nr. 93 (h. V .)
Leopold Robert: E n ung Græker
hvæsser sin Dolk
(18 2 9 ). — R ob ert, fransk Maler ligesom
L abou ére, var født
1794,
E lev af David, bekendt især ved
sine stemningsfulde italienske Folkelivsbilleder; døde 1835
i Venedig.
Hævnfølelsen, der synlig fylder den unge
Græker, gælder hans Lands Undertrykkere, Tyrkerne.
Nr. 291 (Bv.)
Jø rg en Sonne: E n Valplads, Mor
genen efter et Slag
(18 3 3 ). — Sonne, født 1801, gik
1828 til München, hvor han arbejdede til 1831, derfra til
Rom, hvor han var i 10 A a r; malede især Slagbilleder og
Folkelivsbilleder.
Den store F rise paa Museets Mure og
flere af Loftsdekorationerne inde i Museet skyldes ham.