Previous Page  242 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 242 / 293 Next Page
Page Background

Værelse XXXVII.

Genstande af G las: en lang Olieflaske (Nr, 46), en Skaal

(Nr. 1) med indsmeltede Blomstersirater, der bestaar af G las­

stykker, indlagte i Smeltemassen, Salveflasker (Nrr. 5 og

10), hvis Flammesirater er Glastraade, der er paalagte

Smeltemassen inden Smeltningen og Udblæsningen og bag­

efter er tilslebne med Krukken; rimeligvis gammelt græsk

eller fonikisk Arbejde. Nr. IV 1 et romersk Portræthoved

af drevet Sølv, Nr. V III 1 Jupiter-Hoved af Elfenben,

b egg e fint udførte. — I Montre 13 Guldsmykker fra

etruriske G rave: Fingerringe, Ørensmykker, især Nrr.

4 0 — 43 i Cylinderform, en Halskæde (Nr. 45), glatte og

ornamenterede Guldperler, Amulet-Kapsler og Amuletter,

deriblandt en Pilespids a f Flint (Nr. 61) og en Hajtand

(N r. 62) indfattede i Filigranarbejde, en Spiral-Armring

(Nr. 64), runde Spændeplader (Nrr. 6 8 — 74), rigt forsirede

med kornet, presset og gennembrudt A rbejde og Fletninger

a f Guldtraad (Filigran).

Værelse XXXVII.

Antike Gemmer og Paster.

I en Dobbeltmontre midt paa Gulvet findes største

Delen a f T h .s Sam ling af antike Gemmer og Paster, ind­

fattede i Ringe og uindfattede.

Ved

Getfltitev

forstaar

man sjældne Stene, hvori der er graveret Figurer og

T eg n .

D e brugtes i Oldtiden til Forsegling og bares paa

Fingrene, indfattede i Metalringe.

Hver fribaareai Græker

o g Rom er havde sin egen Seglring. I senere Perioder fik

endog Slaverne saadanne Ringe, der efterhaanden, da P ragt­

lysten tiltog, blev til almindelige Fingerprydelser. Gemmerne

brugtes ogsaa ofte som Amuletter og tillagdes magisk

K raft. Stenene er af forskellig Slags, oftest dog Cbalcedon,

en A rt Kvarts, hvis mest bekendte A farter er den Mod­

røde eller rødbrune Karneo], den mørkegrønne Plasma, den

lagdelte flerfarvede Onyks, den gulbrune Sard onyks. men

o gsaa andre Kvartsarter, som Bjærgkrystal, Ametyst, Jaspis

o g de ædlere Stene Turkis, Granat, Smaragd og Topas

e r anvendte.

Figurerne og Tegnene er graverede j den

planslebne Overflade, og Kunsten at gravere dem førtes

fra Orienten til Grækenland og Italien samimeit med den

øv riv e

Kultur og fulgte Skridt med deimc iijaade i Udvik-

Ung "og

Forfald,

Allerede e. 4 00 Aar f. K r. kendte

m m