255 / 293
250
Værelse XXXIX.
Billeder paa disse Vægge er italienske fra det 16de og
17 de Aarh.
I S k ab et ved Bagvæggen findes Resten a f Møntsam
lingen.
Paa S k ab et en Marmorbyste af
Thorvaldsen
om
trent midt i /(.orne, modeleret a f
Tenerani.
Værelse XXXIX.
Antike Skulpturer af Marmor og brændt Ler.
De fleste af disse Genstande er købte af T h . under
hans mangeaarige Ophold i Rom og skriver sig fra Rom s
Om egn; enkelte S tykker hørte til Brøndsteds Sam linger.
D er er smukke og interessante T in g imellem, som viser,
hvor hø jt Smagen var udviklet i den kunstindustrielle F a
brikation, af hvilken de fleste er fremgaaede. Blandt
Mar
morsagerne
(venstre Væg) fremhæves
:
paa øverste Hylde
Nrr. 4 1 , 47 og 4 8 , tre smaa Portræ thoveder af en ældre
o g to yngre Rom ere med et stærkt V irkelighedspræg og
god Karakteristik. — Nr. 15 Hoved af en smilende Satyr,
fortræ ffeligt.
P aa Hylden underneden Nrr. 13 og 14,
større B yster a f unge, leende Saty rer. -—- Midt paa Væg
gen Nr. 29 T o rso af en ung mandlig Figu r, staaende,
med en kort Kappe over Sku ld eren ; begg e Arme er af
brudte, men venstre har væ ret højt hæ vet; Fordybningen
mellem Skuldrene viser, at Hovedet har været udarbejdet
for sig og b agefter tilsat. — Nedenfor T o rso en til venstre
Nr. 35 Forhovedet af en ung, mandlig Figu r i ædel græsk
Stil, det skønneste Stykke i hele Sam lin gen ;
Hoved
form og Ansigtstræk er ideelt fine og reg elmæ ssige; der
er næsten sjælfuld Stemning i dette lille, stærkt beskadigede
Brudstykke a f en Statue i naturlig Størrelse.
K alkrester
viser, at det har været benyttet som almindeligt Bygnings
materiale. — T il venstre herfor Nr. 37 et lille tarveligt
Brystbillede af K ejser Hadrian apoteoseret (optagen blandt
Guderne); smykket med Minervas Æ gide bæ res han af
Jupiters Ørn op til Gudernes Bolig. Bysten hviler paa en
Kugle (Verdenskuglen?) og støttes bagtil af et Palmetræ.
Den har været Forbillede for T h .s Fremstilling af Napo-
leon apoteoseret (se K orr. i Stueetagen S . 183),
der
ganske har benyttet dens Arrangement.
Hadrian døde 138
e. K r. og blev først saa apoteoseret; men Bysten giver
intet B egreb om K u n s t e n s Udvikling paa dette Tidspunkt,
hvor den tværtimod stod meget højt. — Nederste Del af Væg-