272 / 293
Værelse XLIV
267
A rbejde, der blev af stor Betydning for hans kunstne
riske Udvikling.
Kopien (Nr. 54) staar her.
Desuden
huggede han i Marmor T y g e Rothes (se S . 180) og P. A.
Bernstorffs (se S . 107) Byster, som han havde medbragt
hjemmefra, og kopierede og huggede i Marmor flere antike
Byster, som han fik Bestilling paa, saaledes
Homer
(Nr. V),
Cicero
(Nr. X og X I) og
Agrippa
(Nr. X II).
Desuden
findes her en Byste af
Rafael
(Nr. VI) fra 1800 og et
Eksemplar i Marmor af Md.'
Høyers
Byste fra 1809 samt
Nr. X I X (ved Døren), Gruppe-Skitsen
Achilles løfter den
dræbte Penthesilea,
som T h . senere tænkte paa at udføre
i L egem sstørrelse, men som endte med at blive til det lille
R elief Nr. 4 9 5 (se Vær. V S . 77).
Værelse XLIV.
Arbejder af samtidige Kunstnere.
De her samlede Kunstsager frembyder ikke megen
Interesse.
D er er en Statue og en Statuette-Gruppe af
T h .s Medhjælper
Vincenso Galli,
som var særlig dyg
tig i den finere Marmorbehandling og bl. a. huggede det
lille Eksemplar af Aleksander-Frisen (i Korridoren, øverste
E tage) samt de smaa Basrelieffer (smstds.) med Motiver fra
Amor og Psyche-, samt Diana-Myterne.
Som selvstændig
Kunstner er han ikke fremragende. Hans
Olymplis,
F lø jte
spillets Opfinder (Nr. 5, Bv.), synes paavirket af Thorvaldsen,
men er temmelig tø r; dygtig behandlet i teknisk Henseende
er den lille Gruppe
Syrinks-Fløjtens Dannelse
(Nr. 4,)
hvor Pan sammensætter den syvrørede Fløjte af den til et
R ø r forvandlede Nymfe Syrinks, som han havde forfulgt
med sin E lsk o v ; derfor staar Amor hos og lærer ham,
hvorledes han igen skal faa Røret til at tone; meget sjæ le
ligt Indhold er der ikke i Figurerne. — Ubetydelig
og ret sødladen er
Bacchus som ung
(Nr. 3), der
skyldes den danske Billedhugger
Holbeck,
som i 1841
d rog til Rom og arbejdede i I h.s Værksteder.
Den
lille
Terningspiller
(Nr. 2) er af
A. Bessi,
rimeligvis en af
T h .s italienske Medarbejdere. En anden af disse,
Matthice,
har modeleret saavel
Thorvaldsens Byste
i Hermeform
(Nr. 20), som
Statuetten a f Thorvaldsen
(Nr. 18) skraas
overfor. Den første er dateret Rom 19. Nov. 1S 33, altsaa