279 / 293
Værelse L.
mandlige og kvindelige Legem sform er og Ejendommelig
heder fristede en sen og raffineret T id s Kunst.
Stat. Nr. 40 (Bv.)
Silen med Bacchusbarnet.
—
Silen, en af Bacchus’ Fø lg e, fremstilles hyppigst som en
skaldet, tykmavet, gemytlig beruset, gammel S a ty r — i
denne indtagende Gruppe derimod som en ældre, kraftig
bygget Mand, i hvis T ræ k (foruden i Halen og Ørene)
Satyrnaturen vistnok spores, men forædlet og gennem-
trængt af stor Elskværdighed.
Han læner sig til en a f en
Vinranke omslynget Træstamme, holder den lille Bacchus
paa sine Arme og b etragter ham med et Udtryk af rørende
Ømhed.
Gruppen fandtes i det 16de Aarh. i Rom og er
nu i Louvre i Paris.
Byste Nr. 122 (Bv.) Hovedet af den farnesiske
Her
kules,
en kolossal Statue, der fandtes i Ruinerne af Cara-
callas Bade i Rom og nu er i Museet i Neapel.
S ty rk e
guden læner sig til sin Kølle med et træt og kummerfuldt
Udtryk i Ansigtet, der staar i en ejendommelig Modsæt
ning til det i Muskelkraft næsten overudviklede Legem e.
Billedhuggerens Navn, Glykon fra Athen, er indhugget paa
Fod stykk et; han antages at have hørt til den ovennævnte
græske Koloni af Billedhuggere, der i Republikkens sidste
og Kejserdømmets første Aarhundrede dyrkede Kunsten i
Rom og her bragte den til en ny og rig Blomstring.
Byste Nr. 9 9 (Bv.) det mest berøm te
Jupiter-
Hoved,
fundet i O tricoli, en Landsby ved T ib eren nord for Rom ,
nu i det vatikanske Museum ; ansaas tidligere for at gen
give Fid ias’ mægtige Guld-Elfenbens Billede af Jupiter i
Templet i Olympia, men menes nu at skrive sig fra
en langt senere T id (is te Aarh. f. K r.) paa Grund af den
lidenskabelige K raft og effektfulde Behandling, som ikke
passer til Beskrivelsen af det gamle Gudebillede, der først
gik til Grunde ved Templets Brand i det 5te Aarh. e. K r.
Byster Nrr. 102 — 103 (Bv.). —
Minerva,
kolossale
Brystbilleder med korintisk Hjælm af Visdommens alvorlige
og strenge Gudinde.
Værelse L.
Nr. 36
Amor og Psyche.
— D er er nydelig Fø lelse
i denne Gruppe, men den er tung i Form erne og ikke
absolut skøn i Linierne. Den anses for sen Kunst (2det—