Previous Page  288 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 288 / 293 Next Page
Page Background

Værelse LUI.

283

Sø lvbæ ger

o g et Glas, han daglig betuttede i sine senere

Aar. — V ed Vinduet staar en af Kunstakademiets Læne­

stole, som blev hensat i Salen, hvor han modelerede sine

Byster o g Relieffer, for at han kunde hv ile sig deri under

A rbejdet — samt det tarvelige Lædersæde fra Hofparket­

tet i det kgl. Teater, paa hvilket han sad, da han døde.

I de to s m a a M o n t r e r ses, i den til højre for

D ø r e n : En Gipsafstøbning af Th .s Ansigt tagen i en yngre

A ld er; —

en L o k af hansHaar fra 1838; — to Laur­

bærkranse,som overraktes

ham

ved hans Ankomst til

København 1838, den ene af Kunstnerne ved Landstig­

ningen p aa Toldboden,

den anden af Damer,

da han

traadte ind i sin Bolig paa Charlottenborg; — en Oliven­

krans fra den græske Billedhugger Kautanzoglos i Athen,

som medbragtes af den græske Deputation, der 1863 kom for

at hylde Prins G eo rg som vordende Konge af Græken­

land. — I Montren til venstre: En Gipsafstøbning af Th.s

Hænder med hans Modelerstok samt andre Redskaber til

Modelering i L er o g Arbejde i Marmor o g Bronze ; — Hoved­

erne af Lerskitserne til „M inerva“

og „Æ sku la p “,

de

store Bronzefigurer til Nicherne i Kristiansborg Slots F a ­

cade, som først blev udførte efter hans Død, samt til

Videnskabers o g Kunsters Genius paa Frederik V is Mindes­

mærke (se Skitsesmi. i Værelse XXX III).

O ve r denne Montre:

Thorvaldsens Vaaben:

Tho r

med Hammeren paa Skulderen o g derunder V a lg sp ro g e t:

„Frihed o g Kærlighed til Fædrelandet“ .

Vaabenet blev

affordret T h ., da han 1839 var bleven Storkors af Danne­

b r o g ; det skulde efter Skik o g Brug ophænges paa Frede­

riksborg.

T h . kendte, som han sagde, intet andet Vaaben,

end det T , der stod i hans Faders gamle Signet.

Imid­

lertid gjorde han nogle Udkast med en T h o r som Mærke,

o g til V algsp ro g valgte han: „Kærlighed til Fædrelandet“ .

Oehlenschlåger foreslog ham, at han skulde sætte „F rih ed“

til, da han jo var Frihedsmand; det tiltalte Th., thi, som

han spøgende sagde, „for at bevare min Frihed har je g jo

aldrig giftet m ig“ (jvnf. S. 183).

Vaabenet interesserede

d o g ikke Th . læ n g e; først efter hans Død blev det teg­

net af Bissen.

Valgsprogets sidste Ord blev: „Kærlighed

til Fædrelandet“ .

-'TCIVT--