30 / 293
Thorvaldsens Museum.
at det er et Tempel, der ligger for ham, og træder han
saa ind i Gaarden og hen til G raven mellem de høje Mure,
der er rigt dekorerede paa O ldtids-Graves V is med Palmer
og fmløvede T ræ er, med væddekørende Genier og antike
Prisbelønninger, Vaser og Trefødder, paa dyb sort Grund,
og løfter B likket fra G raven og ser gennem den aaben-
staaende store D ø r i Kristus-Salen Frelserens
mægtige
Skikkelse mellem den dobbelte Række af Apostle, da er
det,
som om denne Gaard og G raven er Bygningens
egentlige Kerne og alt udenom kun til for at tjene den
store afdøde, der hviler her, til Forherligelse.
En smuk
kere Foren ing af de to Fo rm aal: at være et Kunstens
Tempel og en Kunstners Hvilested, lader sig vanskelig tænke.
N aar Museet, som Bygning betragtet, maaske allige
vel ikke gør det stærke Indtryk paa Beskueren, som det
kunde, skyldes dette den forsømte Tilstand, hvori Bygnin
gens Ydre for Tiden — i Foraaret 1895 — befinder sig.
Bygmesteren anvendte stærke F a rv e r:
sort, gult, hvidt,
rødt, lidt gront og blaat, paa Sokkel, Vægge, de arkitek
toniske Indramninger, A rkitrav og Gesims, dels for at give
L iv og S p il i selve Fladerne, dels for at fremhæve den
mindre Bygning mod den mægtige Slotsmasse, der ellers
let vilde trykke den.
A f disse F a rv e r er der paa Yder
facaderne ikke meget tilbage, og hvad der er, giver i F o r
bindelse med en Del Revner og Fugtpletter hele Bygnin
gen et forfaldent Udseende.
Værst medtagen er den F r i s e ,
der som et broget Baand trækker sig rundt om Bygningens
Sidefacader
og
Bagside
mellem Granitsoklen
og
den
nederste Række Vinduer, den mærkelige Frise, der i hygge
lige, delvis gemytlige Genrebilleder fremstiller Thorvaldsens
festlige Modtagelse ved Landstigningen paa Toldboden den
17. Sept. 1838 og hans Væ rkers T ransport fra Lregatten
„ R o t a “ 'til Museet.
Denne Frise, der har været Genstand
for lige saa heftige Angreb som overdreven Beundring,
anbragtes først 1 8 4 6— 48 paa Museets Vægge, altsaa efter
T h .’s D ø d ; han vilde maaske ellers have sat sig derimod,
dels af Beskedenhed, dels og navnlig, fordi den repræsen
terer en Retning i Kunsten, der var hans egen ganske
modsat.
Bindesbøll havde tidligere tænkt sig smaa, deko
rative F ig u re r i antik Stil eller Gengivelser af thorvald-
senske Basrelieffer i Felterne under Vinduerne, men fik
saa denne Ide, der er lige saa original som bizar, og gen