136 / 316
krone Aar 1780 til Guds Husets Ziir og Prydelse og til Erkjendtlig-
hed for Guds faderlige Forsyn over ham siden Aar 1742, da han
som fattigt fader- og moderløst Barn stod paa dette K irkegu lv til
Confirmation«.
A f Gravm inder, som smykker K irkerumm et, er der først og frem
mest Grund til at nævne Ep itafiet over H ans Schack , død 1676. H an
havde allerede i 1664 erhvervet en Begravelse under K irkens Kor
og paatænkt at lade oprejse et Ep itafium herover, m en først ti Aar
efter hans D ød henvend te hans Svigerdatter sig til B illedhuggeren
Artus Qvellinus den Yngre i An tw erpen for at faa M indesmærket
udført. I Løbet a f et Par Aar var Arbejdet færdigt og i 1689 blev
det opsat a f B illedhuggerens Søn , Thom a s Q ve llinu s, som ved denne
Lejlighed kom her til Landet. M onum en tet bestaar a f en U nd er
bygning , hvorpaa Feltherrens Statue, der er udført efter et Maleri,
hviler, om g ivet a f Krigssymboler og Faner. Paa Mindesmærkets
Overdel er anbragt Rustn ingsdele og V aab en tilligem ed den A f
dødes Aneskjolde. Smedejernsgi tret foran Epitafiet er udført efter
Thomas Q ye llinu s’ Udkast a f K le in sm ed Jo ch im H e im s i K iel.
V ed K irkens Brand styrtede K lokkespiret ned gennem H væ lv in
gerne og øde lagde Epitafiet, som først længe efter, i 1780, blev
istandsat a f B illedhuggeren A . W eidenhaup t.
Fra en anden nu forsvunden Begravelse i Koret, hvor Jørgen
Bjelke og hans Hustru M agda len e S ibylle Gersdorff hv ilede, stam
mer et Smedejernsgitter m ed de Afdødes Navnetræk og Mester
mærket I H , sikkert den samme Jo ch im Heim s. K irken rummer
endnu adskillige L igsten, m en a f dens Gravm inder skal kun nævnes
de to Arbejder a f Johs. W iedewelt, Ep itafiet over Personalhistori-
keren Therkil K leven feld t, udført 1799, og M indesmærket over Gar
vermester N iels Kønsberg, fra 1783, oprindelig opsat i N ico la i Kirke,
men efter Branden 1795 overført til Trin itatis.
132