KøbenhavnsGamleKirker

D a Christian den Fem te »ugerne« havde fornemm et, at de R e 

formerte m isbrugte de Privilegier, han havde g ive t dem i 1685,

fandt han det nødvend igt i 1690 at lade udgaa en ny Forord

ning. D et blev heri paa lag t dem at ho lde ikke a lene a lle Søn 

dage, Fester og Højtidsdage, som Danske Lov paabød den danske

Folkekirke, men ogsaa alle ordinære Bededage hver Fredag i U gen

og andre ekstraordinære, som m aatte b live paabudne a f K ongen .

Paa andre D age maatte de ikke ho lde deres Gudstjeneste offentligt,

og v ilde de yderligere samles i deres K irke til dag lig Bøn, skulde det

ske paa samme T id , som denne holdtes i V or Frue Kirke. En Følge

a f dette Paabud om , at de Reformerte ikke m aa tte have deres sær

lige Gudstjenestetid var, at de ikke m aa tte have nogen K lokke til

at ringe M en igheden sammen med. D e t siges udtrykkeligt, at da de

»skulde holde deres Forsam linger paa samme T id m ed os, saa skulde

deres M en ighed komme tilsammen , naar K lokkerne fra de andre

Kirker ringer; ellers maa det være dem tillad t at ho lde en Klokke

til Slagværk, men ikke til at ringe med«.

Et Hundrede Aar senere, i 1788, ansøgte den reformerte M e 

n ighed Regeringen om at m aatte bruge K lokkerne ved den offent

lige Gudstjeneste, m en skønt Biskop Balle, til hvem Sagen var sendt

til Erklæring, var stem t for at g ive denne T illade lse, b lev Ansøg 

n ingen dog afslaaet. Sagen var efter Biskoppens M en ing mere »po 

litisk end teologisk«, og da det udenrigske D epar tem en t havde faaet

oplyst, at det ikke var tilladt den lutheranske M en ighed i H o lland

at bruge Klokker, m ente det ikke at turde tilraade, at de Refor

merte fik denne R et her. V ed Grund lovens Indførelse a f den frie

Religionsøvelse bortfaldt dette Forbud a f sig selv, m en R e tten til at

ringe med Klokkerne kunde foreløbig ikke udnyttes. Reformert

Kirkes Klokker var nem lig fast ophængte og m ang led e desuden

Knebel, hvorfor det v ilde medføre store Udg ifter ved Forandringen

156