KøbenhavnsGamleKirker

det«. D en 19. Oktober 1682 lagde Christian den F em te den første

Sten paa den nordre Side a f Koret og i A n ledn ing a f B eg ivenheden

blev der slaaet en M eda ille m ed Kongens Brystbillede paa den ene

Side og et B illede a f Kirken paa den anden . M an ser her, at det fra

første Færd var p lan lagt at rejse et Taarn over H ov ed indgang en , og

det samme faar man ad anden Vej bekræftet, ide t U lr ik Frederik

Gyldenløve i August M aaned 1682, endnu før K irken var opført,

skænkede den en K lokke, som han havde g jort til Bytte i den skaan-

ske Krig.

I Løbet a f V in teren 1682— 83 b lev K irkens Grundvo ld lag t a f

store Kampesten , og derefter begynd te Opm ur ingen a f K irkens

Mure, men de fø lgende Aar bragte ikke synderlig Frem gang heri,

da det begynd te at knibe m ed Pengene. V ed H jælp a f Laan fra

Private, T ilskud fra Landets øvrige Kirker og Bøder lykkedes det

at skaffe saa m ange Penge, at K irken efterhaanden rejste sig.

I sin rimede Skildring a f »K øbenhavn s Forbedring i Bygn ing og

Manufakturer paa seks Aars T id« siger H enrik Gerner herom :

Paa Christianihafn et helligt Hus oprettes,

En Kirke, som er skøn, a f Kamp og Mur opsættes.

Murværket i sin Skik til Taget færdigt er,

Paa Taarnet mures stift, at det lidt fattes dér.

Det var den høje T id, at den og bliver færdig

Og til Guds Tjeneste med Lyst indvies værdig.

Men , som v i skal se, kom hans Ord ikke til at passe, thi Indv ielsen

fandt Sted, uden at Kirken var helt fuldført og der kom til at gaa en

rum T id , førend dens Byggehistorie var til Ende.

I 1693 var Arbejdet saa v id t fremme, at T ag e t b lev lagt, og i

S lutningen a f Aaret foretog K ongen , som var stærkt interesseret i

Værkets Fremgang, en Besigtelse, idet der b lev anskaffet en lukket

164