![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0178.jpg)
paa to Elefantfigurer a f samme Materiale. Selve Orgelfagaden har
en udskaaret Indramn ing omkring O rgelp iberne og flankeres a f to
store Figurer, forestillende T roen og H aabe t. En K artouche med
Kongens kronede Navnetræk afslutter den pragtfu lde Opbygn ing .
Ogsaa Orgelp iberne er prydede m ed indridset Ornam en tik , og
heri indgaar Indskriften: D eo et C 5 G loria (Ære være Gud og Chri
stian den Fem te), som ved selve sin Form m ed Samm enstillingen
a f den himmelske og jordiske K onges N avn , hvor det sidste ikke er
det m indste, er et ganske karakteristisk Eksempel paa T iden s O p
fattelse a f den enevæ ld ige Hersker. M u ligv is kan m an i de fire ud-
skaarne Figurer, som er indføjede i Orgelfa^aden, spore en Paavirk-
n ing fra Tessins Figurstil, ligesom det maaske ogsaa er Tessin , der
har g ivet Anv isn ing paa at anvende E lefanterne som dekorativt
E lem ent i Stukarbejdet under Orgelet.
D erim od kan m an næppe tale om en direkte Ind flydelse fra A lter
tavlens Figurer paa den senere Ud sm ykn ing a f Korskranken, om
end det er rimeligt, at man ved denne har stræbt at afstemme den
efter det Tessinske Værk. A f Korskrankens seks F igurer, som blev
opstillet i 1730’erne, forestiller de to staaende Eng lene M ichae l og
U rie l, de to knæ lende Jerem ie l og Gabriel, og de to siddende Che-
rubim og R aphae l, »alle i fuld Legem s Størrelse«.
Fra den første T id stammer endnu en D e l a f det Inven tar, der
stadig er i Brug. Saaledes skænkede K ong en et Par m ege t anselige
og rigt profilerede A lterstager a f Sølv, tilsamm en vejende 1295 Lod,
og udgaaede fra Gu ldsmeden J oh an K oh lm ann s Værksted i 1697.
K irkestolene er for en væsentlig D e l de oprindelige a f Eg m ed ud-
skaarne Topstykker paa Gav lene; D ørene har gam le Bukkehorns
beslag og Laasene er prydede m ed fordybede O rnam enter. Fem
a f Kirkens Lysekroner, — som ellers for de flestes V edkomm end e
stammer fra den store Istandsættelse, som fand t Sted i 1889 —
U
4