Om sit Arbejde med Spiret ud ta lte Thu rah sig yderst beskedent,
da han i Oktober 1752 fremsendte de end e lige R egn inger til M ag i
straten. I Følgeskrivelsen, som er stilet til »Deres Exce llen ce høj
og velbaarne Hr. Gehejmeraad , Genera lløjtnan t og Overpræsident,
højædle og velbaarne, højædle og velbyrd ige, høje og højstærede
Herrer Borgmestre og R aadmænd i den konge lige Residensstad«,
siger han til Slut: »iøvrigt recommanderer je g m ig i Deres E xce llen
ces og m ine højst ærede Herrers sædvan lige B evaagenh ed og God
hed, takker pligtskyldigst og kærligst for den Ære je g har nyd t at
være forenet med et saa anseligt og priseligt Go lleg io for at bringe et
saa stort og considérable Værk, som V or Frelsers Kirkes Spir er, til
sin endelige Lustre og Fu ldkomm enhed , hv ilket i de seneste T ider,
som b illigt er, mere v il geraade det høj anselige Golleg io til Ære og
Berømmelse end m ig, der a lene har været et sim pe lt Instrum en t til
dets Inven tion og Fuldbyrdigelse og som L ives T id m ed al particu
lière Deference og H eng ivenhed er og forbliver Deres Excellences
og samtlige højst ærede Herrers p ligtskyldigst ærbød igste Tjenere«.
T ilbage stod da kun, at K irken fik den anden D e l a f Kongens
Løfte opfyldt, for ganske vist havde m an en Prædikestol, m en den
var »opslaget a fjæ vne Brædder«, — M ester D ider ik Th eg ler havde
i sin T id (1696) faaet 50 R igsda ler for at lave d en — og efter-
haanden saa faldefærdig, og saa lid e t svarende til Kirkens øvrige
pragtfulde Udstyr, at Sognepræsten, Provst H v id , skaffede de nød
vendige Penge og fik foran led iget C. F. H arsdorff til a t g ive T e g
n ingen til den ny. D en er udført i Træ, m a le t som gu lt Marmor med
Forgyldning og prydet med hv idm a lede Relieffer, forestillende de
tolv Apostle og de fire store Profeter — Udkastene til Reliefferne
skyldes muligvis W iedewelt — m edens Kristi Kors og de øvrige
Lidelsesredskaber er anbragt over Lydh imm e len . Prædikestolen
blev indviet den 21. November 1773.
188