KøbenhavnsGamleKirker

ken godkendt, men foreløbig skete der saa ikke v idere, ind til Sagen

i 1703 atter blev taget op. D e gam le P laner b lev lag t til Grund for

Byggearbejdet, men man havde i M e llem tid en va lg t et andet Sted

til Opførelsen, den Plads paa hvilken K irken nu staar. H vem der

har været dens første Arkitekt, har m an vistnok ingen Efterretning

om, men man véd , at Generalbygmester W. F. v. P laten fra 1704

havde Ledelsen a f Arbejdet, og at han , selvom han i det væsentligste

holdt sig til det oprindeligt ved tagne , ændrede P lanen betydeligt

navnlig ved T ilføjelsen a f Taarnet. D og skyldes T egn ingern e vist

nok ikke ham , men muligvis den kongelige Arkitekt Christoph Mar-

selis. Selve Opførelsen, som den italienske Murmester Dom en ico

Pelli havde i Entreprise, stod paa i Aarene 1703— 1705, og den

24. Marts 1706 blev Kirken indv iet a f Sjællands Biskop i Kongens

Nærværelse. Sam tid ig b lev det bestemt, at K irken skulde hedde

Zebaoths Kirke — Z ebaoth betyder Hærskarernes Gud — men

N avn e t trængte aldrig igennem .

I den siden forløbne T id er K irken ikke undergaaet større For

andringer. D e vigtigste er, at m an ved en Istandsættelse i 1860 op

førte to Sakristier ved Korsfløjenes Østside og i 1886 erstattede

Taarnets øvre Afslutning m ed et lille Spir.

D e t Indre bærer endnu helt Præget af, at K irken oprindelig var

bestemt til Gudstjeneste for Garnisonen, ide t der for at skaffe

Plads til de mange Soldater langs alle Væ ggen e er opført Pulpi

turer i to Stokværk.

Kirkens Præster havde da ogsaa, siger Pon topp idan i sit Danske

Atlas (1764), den sjældne Fordel, »at ingen i deres Stand kan gøre

vissere R egn ing end de paa et vist A n ta l a f T ilhørere, nem lig det

ved Kommando dem tilførte og saakaldte K irke-Parademand-

skab«, men om det har været særligt opmærksomme Kirkegængere,

er en anden Sag. I hvert Fald b lev det i 1771 bestem t, at der skulde

i 98