Previous Page  210 / 316 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 210 / 316 Next Page
Page Background

stian den Sjette skænkede den Marmorfont, som havde staaet i

Slotskapellet, men den b lev senere erstattet a f den nuværende. I

1772 blev Kirken underkastet en H oved repara tion under Stads­

bygmester Rosenbergs Opsyn og ved d enne L ejlighed skete den

største Forandring i dens Inventar. B illedhugger G. F. Stan ley fik

overdraget det meste a f U dsm ykn ingen og udførte, som hans egen­

hændige Kvitteringer siger, »alle O rnam enter til den nye Prædike­

stol bestaaende a f alle Slags antikke O rnam enter saasom Egeblade,

Rifler, Slyngværk m ed Blomster, G ranatæb le-Konso ller samt et

S indb illede i Basrelief forestillende R e lig ionen« , og forfærdigede

»efter Rosenbergs Forlangende og T egn in g en D aab a f den bedste

norske Marmor og Foden fra øverst til nederst ziret m ed Kanne-

lurer samt med Blomsterværk a f ægte forgyldt M eta larbejde; den

øverste D e l var ligeledes orneret m ed Egeb lad e og Perler a f Bronze

i Ilden ægte forgyldt, og alt M armoret paa det flittigste slebet og

poleret.« Fonten b lev indrettet efter det gam le Sølvdøbefad fra

1706, som herefter skulde bruges uden Forskel, m edens det hidtil

anvendte T infad blev afskaffet. M en ikke nok herm ed , ogsaa Alter­

sølvet b lev omdannet, da A lterkarrene var for smaa. Guldsmed

Werrum omarbejdede det gam le Sølv — efter Rosenbergs Tegn ing

og efter Modeller udført a f S tan ley — til en ny stor Ka lk og Disk,

en stor Oblatæske, to smaa Sygekalke, D aabskande og Alterstager,

som da ogsaa alt bærer hans Mestermærke. D esud en forfærdigede

Stanley, ligeledes efter Rosenbergs Udkast, to Lysestager til A l­

teret og udskar »paa det fineste: R ifler, Blomsterværk, Blade, an-

tike Løvehoveder, Løvefødder, Guirlander og Rosetter« , som der­

efter blev »ægte Sølv forsølvet«. Senere er der ikke sket saa gennem ­

gribende Omdannelser a f Inven taret, og kun de gam le , flere Gange

omstøbte Klokkers Afløsn ing a f nye i 1930 er værd at nævne. A f

Gravminder har Kirken næsten ingen , ide t den fra sin første Tid

206