![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0210.jpg)
stian den Sjette skænkede den Marmorfont, som havde staaet i
Slotskapellet, men den b lev senere erstattet a f den nuværende. I
1772 blev Kirken underkastet en H oved repara tion under Stads
bygmester Rosenbergs Opsyn og ved d enne L ejlighed skete den
største Forandring i dens Inventar. B illedhugger G. F. Stan ley fik
overdraget det meste a f U dsm ykn ingen og udførte, som hans egen
hændige Kvitteringer siger, »alle O rnam enter til den nye Prædike
stol bestaaende a f alle Slags antikke O rnam enter saasom Egeblade,
Rifler, Slyngværk m ed Blomster, G ranatæb le-Konso ller samt et
S indb illede i Basrelief forestillende R e lig ionen« , og forfærdigede
»efter Rosenbergs Forlangende og T egn in g en D aab a f den bedste
norske Marmor og Foden fra øverst til nederst ziret m ed Kanne-
lurer samt med Blomsterværk a f ægte forgyldt M eta larbejde; den
øverste D e l var ligeledes orneret m ed Egeb lad e og Perler a f Bronze
i Ilden ægte forgyldt, og alt M armoret paa det flittigste slebet og
poleret.« Fonten b lev indrettet efter det gam le Sølvdøbefad fra
1706, som herefter skulde bruges uden Forskel, m edens det hidtil
anvendte T infad blev afskaffet. M en ikke nok herm ed , ogsaa Alter
sølvet b lev omdannet, da A lterkarrene var for smaa. Guldsmed
Werrum omarbejdede det gam le Sølv — efter Rosenbergs Tegn ing
og efter Modeller udført a f S tan ley — til en ny stor Ka lk og Disk,
en stor Oblatæske, to smaa Sygekalke, D aabskande og Alterstager,
som da ogsaa alt bærer hans Mestermærke. D esud en forfærdigede
Stanley, ligeledes efter Rosenbergs Udkast, to Lysestager til A l
teret og udskar »paa det fineste: R ifler, Blomsterværk, Blade, an-
tike Løvehoveder, Løvefødder, Guirlander og Rosetter« , som der
efter blev »ægte Sølv forsølvet«. Senere er der ikke sket saa gennem
gribende Omdannelser a f Inven taret, og kun de gam le , flere Gange
omstøbte Klokkers Afløsn ing a f nye i 1930 er værd at nævne. A f
Gravminder har Kirken næsten ingen , ide t den fra sin første Tid
206