KøbenhavnsGamleKirker

237 / 316

K irkebygningen har ikke noget Taarn eller Tagrytter, hvorfra
Klokkerne kunde kalde Sognets Beboere sammen, men det har
ikke været nødvendigt, da M en igheden jo var samlet lige ved K ir­
ken. Derimod h a r man i Anlæggets Gaard rejst en Klokkestabel til
de to smaa. K lokker, som bruges ved Gudstjenesten. D en ene har
foroven m e llem Rokokofriser en Indskrift: Me fudit M. G. Troschell
Hofglockengieser in Copenhagen A o 1762 (Hofklokkestøber M. C.
Troschell i K øb enhavn støbte m ig i Aaret 1762) og paa selve K lok ­
kelegemet: »Feræret a f Peder Jacobsen til H elligaands Hosp ital
Anno 1762.«
I det 19. A arhundrede kom Kirken til at spille en betydelig R olle
i dansk Aandsliv , idet Grund tvig fra 1839 ^1 sin D ød 1872 var
Præst her. En stor M en ighed , hvortil Enkedronning Caroline
Amalie sluttede sig, sam ledes om hans Forkyndelse, og for den
skrev han m ange a f sine Salmer. En T ilhører har senere i sin Selv­
biografi kort og træffende skildret hvad det var, der særlig kende­
tegnede L ivet i V ar tov M en ighed , idet han siger: Grundtvigs kir­
kelige Op fattelse var je g ganske vist dengang nærmest en M od ­
stander af, og m ege t i hans Prædikener forstod jeg ikke, men den
dybe Inderlighed og mægtige Kraft i hans V idnesbyrd , den skønne
Salmesang ved Gudstjenesten , der i det H e le udmærkede sig ved en
dengang ua lm inde lig Inderlighed , og det rige Menighedsliv, der
rørte sig her og dengang var noget næsten ukendt, drog m ig saa
stærkt, at je g næppe forsømte nogen Søndag at deltage i Guds­
tjenesten.
A f ydre M inder om denne Kirkes Stortid er det vigtigste den
Døbefont a f hv id t Marmor, som M en igheden — ifølge Indskriften
paa Fodstykket — skænkede ved Grundtvigs Fødselsdag den 8. Sep­
tember 1858. D en er et Værk a f den norske B illedhugger G. Borch,
der har ladet Fontekumm en bæres a f en snoet Søjle omvundet med
30
233