KøbenhavnsGamleKirker

comion Regni Daniæ (1654) fortalte han herom, saaledes »som

mig af gamle Folk, som var mine Forældre, er sagt udi min

Ungdom«.

Kirken selv, der strakte sig som et hvælvet Rum gennem to Stok

værk, forsvandt sammen med det gamle Slot, men af Inventaret er

dog bevaret to udmærkede Stykker, nemlig den sentmiddelalder-

lige, pragtfulde Altertavle, som Frederik den Fjerde skænkede i

1728 til Søndersogns Kirke i Viborg, hvor den endnu er i Brug,

og den ikke mindre pragtfulde Alterkalk af Sølv med indlagte

Stene, som oprindelig var en Mindegave til Antvorskov Kloster

1533

5 den findes nu paa Nationalmuseet. Ved Slottets Ombygning

i 1720’erne undergik Kirken ogsaa Forandring — saaledes blev de

to smaa Kister med Frederik den Fjerdes og Anna Sophie Revent-

lows tidligt afdøde Børn flyttet fra Slotskapellet til Holmens Kirke —

og fik adskilligt nyt Inventar, men ved den umiddelbart efterføl

gende fuldstændige Nybygning blev det meste af Udsmykningen

kasseret og anvendt andetsteds; Altertavlen kom til Helligaands-

kirken og Orgelet til Reformert Kirke.

Den nye Slotskirke ved Christiansborg blev indviet af Sjællands

Biskop Peder Hersleb den første Søndag i Advent (27. November)

1740 og var indrettet i en særlig Bygning Nord for Slottet, paa

samme Sted, hvor den nuværende Kirke ligger. I det Ydre adskilte

Kirken sig ikke meget fra Slottets øvrige Sidebygninger udover at

»det italienske Tag var en god Del højere«, og Karakteren af, at

den var kun bestemt for Hoffet, var betonet ved, at Adgangen til

Kirkerummet ikke var direkte gennem en Hovedportal, men gen

nem den Korridor eller Løngang, hvormed den var forbundet med

Slottet. Men var det Udvortes saaledes mindre særpræget, kunde

Samtiden ikke blive træt af at skildre »den indvortes Zirat og Pragt«,

hvormed denne Kirke var indrettet. »Man ser ej andet end Marmor,

2 6 6