KøbenhavnsGamleKirker

Ogsaa selve Skibets Murværk er i det væsentligste b levet staa-

ende, men m indre kendeligt, da det ved de nyere Byggearbejder er

b levet dækket udadtil og gennem brud t a f store Arkader indad til.

I det indre er ogsaa Hvæ lv ingerne oprindelige, m en Enkelthederne

tilsløres a f Overpudsn ing.

Fra første Færd bestod K irken kun a f K oret og Skibet, som efter

sentm iddelalderlig Skik er a f samme Bredde og danner eet R um ,

m en allerede o. 1500 b lev det Taarn , som endnu staar, rejst ved

Skibets Gavl. D e t er et anseligt Bygningsværk, lige saa bredt som

K irken, med et stort, rigt profileret V estv indue, til hvilket der svarer

B lændinger i Nord - og Sydmuren, m edens Forb indelsen m ed Skibet

er b levet skabt ved en stor Spidsbue. Taarnrumm et dækkes a f en op 

rindelig H væ lv ing , m en Indtrykket a f det er stærkt ændret ved V in 

duets delvise T ilm uring og ved det senere O rgel og Sakristiloft. Ogsaa

foroven er Taarnet i T idens Føb b levet forandret, G lamhu llerne til

Klokkestokværket er b levet muret til, og de blændingssmykkede

Gavle, der efter gam le Billeder m aa have ligne t f. Eks. Glostrup

eller Set. Faurentii Taarn i Rosk ilde, er b levet taget ned.

Efter R eformationen ansaa m an K irken for overflød ig, Sognet

b lev delt og hen lag t til V or Frue og H e lligaand s M en igheder, og

det gam le Gudshus anvendtes nu i over en M enneskealder som

Kongens Gjethus, hvor der b lev støbt Kanoner og Klokker.

Fra S lu tn ingen a f det 16. Aarhundrede b lev K irken im id lertid

atter brugt efter sin oprindelige Bestemmelse, idet Frederik I I i

1585 overlod den til de indvandrede Tyskere og Nederlændere, og

overdrog sin Bygmester, Hans von S teenw inkel, at bringe Bygn in 

gen i Stand igen . S iden har da den tyske M en ighed haft sit H jem 

sted her.

Paa Christian IV .s T id gjorde M en ighedens Vækst det n ødven 

digt, at Kirken blev betydeligt udv idet, og der b lev derfor i 1631