483 / 495
470
samt Fødsels- og Plejestiftelsens kulante Hjælp overfor Mødre og
Børn24). Den første Klages Berettigelse indrømmedes til Dels af
Licent. theol. Kolthoff (res. Kapellan ved Frue Kirke), mod den
sidste tog Levy som sagt til Orde (n. Tidskr. No. 33) og mente ad
statistisk Vej at kunne gendrive den ved for Aarene 1805—41 at
vise Fluktuationen i de Ugiftes Tal i Stiftelsen. Navnlig lagde
Levy da Vægt paa Perioden efter Forordningen s/a 1812, der var
saa absolut i Mødrenes Favør, forsaavidt det blev en frivillig Sag,
om de selv vilde overtage Barnets Forsørgelse, og dog medførte
dette ikke nogen lemperær Stigen i de Ugiftes Tal, det modsatte
blev netop Tilfældet. Uholdbarheden af dette Argument blev dog,
med Rette, fremhævet af Sager saa vel som af Prof. David, der
ogsaa blandede sig i Diskussionen; Levy havde overset, at netop
med Aaret 1812 faldt Pengenes Værdi, 1 Rdl. Navneværdi, i hvil
ken Møntfod Hjælpen udbetaltes, var saa godt som Intet, altsaa
Understøttelsen ophørte faktisk næsten paa den Tid, efter hvilken
de uægte Fødslers Tal blev lavest, hvad jo netop kunde tyde paa
et Aarsagsforhold mellem dette og Plejehjælpen. Levy kunde
vanskeligt nok opretholde sine statistiske Beviser for Stiftelsens
Sagesløshed overfor Immoraliteten blandt Mødrene og trak sig
derfor ud af Striden med følgende Slutningsord: »Saaledes som
Forholdene oprindelig have udviklet sig, og endnu ere, kan man
kun betragte Pleiestiftelsen og Fattigvæsenet som to heterogene
Institutioner, idet til Grund for Stiftelsen ligger en Kjærligheds-
aand, der for Børnenes Skyld vifligen lukker Øinene for Mødrenes
Svagheder, medens Fattigvæsenets Princip er en Strænghedsaand,
der ikke kan undgaae at lade Børnene undgjælde for Mødrenes
Feil trin.«
Den tidligere nævnte Adolph Trier, der i Saxtorphs sidste
Aar introducerede Busch’s Lærebog i Fødsels videnskab hos os
(s. P. 253) havde ogsaa her aabnet Rækken af populære Vejled
24| Det har i den Sammenhæng sin Interesse at m indes et Referat i Rahbeks
Maanedsskrift »Minerva« fra April 1787 om den nys aabnede Fødselsstiftelse,
hvor det, sammenflettet med Citater af Oldtids Klassikere, hedder: »Sukke maa
den menneskekjærlige Moralist, naar ban tænker paa, at Kjøbenhavn og de
nærmest omliggende Stæder trænge til en Fødselsstiftelse, som paa eengang
kan modtage 40 ugifte Frugtsommelige«! Moralisten søger Trøst i den For
visning, »at der vil komme en Time for Forføreren, da Erindring og Samvittig
hed vil martre ham som Orests Eumenider« o. s. v.; Rahbek har ikke Tilladelse
til at navngive Forfatteren men lader skinne igennem, at det var Universitets
professoren Jacob Baden.