11 / 190
6
Døde af
0— 1
1—5 5—15 15--25
25--45
45—-65
Over 65
Ialt
Febris
Aar Aar Aar
Aar
Aar
Aar
Aar
typhoidea
M K
M
K
M
K
M
K
1882—1886
1887— 1891
1892—1896
1897— 1901
1902—1906
3
22
13
6
6
3
27
20
22
26
7
41
29
25
38
8
15
27
16
35
12
38
38
34
43
27
31
22
24
35
11
16
10
10
19
6
13
9
10
18
7
7
2
3
7
5
2
5
1
220
175
149
225
85
Gennemsnitlig
aarlig (25 Aar)
0
2
4
6
4 7 5
2
2
1
1
34
1907
1908
1909
2
1
2
2
10
1
2
1
3
2
9
1
1
5
2
1
4
—
2
8
31
12
Febr. typboidea opførtes i 1909 som Dødsaarsag i 12 Tilfælde, altsaa med
en Mortalitet af ben ved 3 p. M. Letalitetskvotienten var, som det ses, forboldsvis
bøj, omtrent 15.6 Procent (for Mænd c. 15 °/0, for Kvinder c. 23% ! f ° r Børn c. 7 °/0).
A f 77 anmeldte indlagdes 58 eller c. 75 % paa Hospital.
A f vedføjede Oversigt over den tyfoide Febers Forekomst i nærliggende
Hovedstæder og større Byer fremgaar, at Sygdommen overalt bar baft forboldsvis
ringe Udbredelse i Beretningsaaret.
Febris typhoidea
Døde paa 100000 Indb.
1881
—1885
1886
—1890
1891
—1895
1896
—1900
1901
—1905 1906 1907 1908 1909
Stockholm .........................
24 15
12
5
3
2
2
1
1
Kristiania...........................
7
8
6
12
13 4
2
2
2
København ......................
17
12
9
9
8
4
2
7 3
Hamburg...........................
— —
18
5
4 4 3 4 3
London ...............................
23 15 14 15
9
6
4
20
3
B erlin .................................
23 14
8
5
4 4 4 4 4
Amsterdam .......................
37
21
17
12
9
11 10 21
4
Rotterdam ........................
21
16
9
22
11
i l
10
19 7
Om Tyfnsdiagnosestationens Virksombed i 1909 bar
Dr. med. Th. Madsen
afgivet efterfølgende Beretning:
I Løbet af Aaret 1909 modtoges ialt 269 Blodprøver til Undersøgelse.
Uisse stammede fra 248 Personer, idet 21 Prøver repræsenterede Gentagelser af tid
ligere Undersøgelser, enten for yderligere at sikre Sero-Uiagnosen eller for at følge
Svingningerne i Agglutinationsgraden.
Ved at udsende Spørgeskemaer til Hospitalerne og de behandlende Læger
bar Uiagnosestationen søgt at skaffe sig Oplysning om den kliniske Diagnose for
alle
de undersøgte Sygdomstilfælde.
Samtlige Blodprøvers Agglutinationsevne er undersøgt saavel overfor Bac.
typhosus som overfor Bac. paratyphosus B. Endvidere er regelmæssigt forsøgt Dyrk
ning af Baciller fra Koaglet.
Om Prøvernes Resultat giver omstaaende Tabel nærmere Oplysning.
A f Tabellen fremgaar, at der i et Tilfælde, bvor det ikke drejede sig om
Tyfoidfeber, kom positiv Reaktion. Diagnosen var klinisk usikker.