SundhedtilstandenKøbenhavn

ad Kapitel I.

Det i den nuværende Vedtægts §

anvendte O rd:

»Inderredeii« kan ikke længere

benyttes, da Benævnelserne Yderred og Inderred ifølge Kundgørelse af 28de Feb ruar 1901 ikke

længere maa bruges;

det findes herefter naturligst at lade Vedtægten omfatte »Reden, Havnen

og de Skibe, der henligge der«.

Med Hensyn til den i § 2 som nyt 2det Punktum i 1ste Stykke gjorte Tilføjelse be

mærkes, at Formandens og Stadslægens Funktioner i Sundhedskommissionen i deres Forfald maa

varetages af andre paa deres Vegne, og at det er naturligt i Sundhedsvedtægten udtrykkeligt at

udtale, hvem der kan fungere.

Om det nye 2det Stykke til §

bemærkes følgende:

Forskellige i den senere Tid for Sundhedskommissionen foreliggende Sa«er har givet

Kommissionen Anledning til Drøftelse af det forøvrigt ikke nye Spørgsmaal, om der'ikke i Sund-

hedsvedtægten burde tilvejebringes en Hjemmel for Sundhedskommissionen til, hvis det af Hensyn

hl Forretningernes Fremme skønnes fonnaalstjenligt, og i det Omfang, hvori Kommissionen af

samme Hensyn maatte finde det hensigtsmæssigt, at overdrage Afgørelsen af visse af de under

Kommissionens Bestemmelser hørende Spørgsmaal til det til dens Raadigl.ed stillede Personale

dog at det i ethvert Tilfælde, hvor saadan Behandling har fundet Sted. skal staa vedkommende

aabent at forlange den trufne Afgørelse prøvet af Sundhedskommissionen.

Den iornyede Drøftelse af dette Spørgsmaal har ført til, at et Flertal

a f Komm is

sionen:

Stadslægen, Borgmesteren, Konferensraad Øllgaard og Dr. Ottesen have

fundet

det

lettest, al. loreslaa den Tilføjelse til §

, som fremtræder som et nyt

det Stykke.

Naar der i den her omhandlede Bestemmelse tales ogsaa om Sagers Afgørelse ved et

eller liere af Komm issionens Medlemmer, er det, fordi Flertallet har ment, at en Bemærkning

erorn, sely om den ikke maatte være nødvendig, dog er naturlig ved Siden af Udtalelsen om'

at Sundhedskommissionen, naar det findes ønskeligt, skal kunne overdrage Afgørelsen af visse

Grupper af Sager til det til dens Raadighed stillede Personale. Med Hensyn til dette sidstnævnte

orslag skal Flertallet næst at henvise til Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1 9 0 6 — 0 7 Side

8 7 4 - 9 2 o og Side 969— 1 0 2 4 bemærke, at den stadige Stigning i Antallet a f Sager, der høre

under Sundhedskommissionen, kan ventes at ville gøre det ønskeligt for Komm issionen at kunne

o\ ei lage fgørelsen af visse Sager til det under Kommissionen hørende Personale ___ i hvilken

enseende bemærkes, at Antallet af Sager, i hvilke Kredslægernes eller Dyrlægernes Indstillinger

ere bievne fulgte uden at give Anledning til Diskussion i Kommissionen, altid har vefcet ret be-

ty eig t

og al det derfor efter Flertallets Mening er naturligt, at en nv Sundhedsvedtægt ikke

udgaar uden at en Hjemmel til at kunne forholde sig som anført optages deri, men at det ikke

er muligt paa Forhaand at opgive, hvilke Grupper af Sager der vil kunne blive Tale om at be

handle paa anførte Maade; Spørgsmaalet herom maa til enhver Tid afgøres ved Sundhedskom-

— : T f r ,

° T ’ hTad der 1 *“ Hcnseen<ie Savner Forretningernes tilbørlige Fremme

bedst En Selvfølge er det, at naar en Sag er blevet behandlet paa den omtalte Maade, skal

det altid staa vedkommende frit for at indanke Sagen for Sundhedskommissionen.

Et Mindretal _ Formanden — kan ikke tiltræde den af Flertallet fremsatte Ind

stilling om det her omhandlede Emne. Første Del af Indstillingen, der gaar ud paa, at Sund

hedskommissionen skri være bemyndiget til at overdrage Afgørelsen af visse Grupper af Sager til

et eller flere M e d l e mm e r , finder Mindretallet overflødig, thi det staar formentlig allerede nu

og ucen en saadan Bemyndigelse Sundhedskommissionen aabent selv at bestemme, at visse

Grupper af Sager afgøres af et eller flere af dens M e d l e mm e r , og en saadan Ordning har

og: aa i lang Tid været indført i Sundhedskommissionen.

Den anden Del af Indstillingen, at

Sundhedskommissionen kan overdrage Afgørelsen af visse Sager til det til Sundhedskommissionens

Raadighed staaende Personale, finder Mindretallet urigtig. Ved en saadan Ordning vil der idelig

komme til at foreligge afvigende Afgørelser i ganske ensartede Sager. Hvad der vil blive tilladt

. en Lægekreds vil, selv om Tilfældene ere ganske ens, kunne blive nægtet i en anden Kreds

men det er af største Betydning, at Sundhedskommissionens Afgørelser i ensartede Sager ikke

bl,ve afvigende fra hinanden saaledes, al de Borgere, der have Sager at forelægge Sundheds