6 / 19
Studentersamfundet
i K j ø b e n l i a v n
stiftedes den 2. maj 1882 af en del medlemmer af »Studenter
foreningen«, som fandt, at denne under sin daværende ledelse
stængede den akademiske ungdom ude fra rørelserne i det danske
folk, og som anså det for en uret, at man havde nægtet de
kvindelige studenter adgang til at blive medlemmer.
De tre første paragrafer i Samfundets første love angive
dets program.
§
1
. Sam fundets form ål er at være sam lingspunkt for bevæ gelser
i studenterverdenen. D ette mål søges navnlig n ået gennem foredrag
og diskussioner.
§
2
. Da Sam fundets form ål ikke er a t gøre propaganda for noget
enkelt parti, stå r det alle anskuelser frit for a t komme til orde.
§
3
.
E nhver akadem isk b orger, såvel kvindelig som m andlig,
kan lade sig foreslå til optagelse i Studentersam fundet ved et af dettes
medlemmer.
Siden da har Samfundets medlemstal svinget mellem 400
og 500 og er for tiden over dette sidste tal. De to yngste år
gange af studenter har bestandig været svagest repræsenteret.
Det, som førte til Studentersamfundets stiftelse, var er
kendelsen af, at den studerende ungdoms udvikling blev fattigere
derved, at den holdt sig udenfor de store åndskampe og bryd
ninger, som opfyldte det danske folk. Man ønskede at komme
sit folk nærmere
f o r a t læ r e a f d e t.
Derfor søgte Studentersamfundet også ved sine møder at
samle en kres af deltagere, der ikke udelukkende tilhørte den
akademiske stand; til hvert møde udstædtes og udstædes stadig,
så vidt pladsen tillader det, adgangskort til mænd og kvinder,
som ikke er studenter.
Men snart føltes det tillige, at man ævnede at gøre den
befolkning nogen nytte, som man ønskede at træde i venskabs
forhold til. Det forstodes, at studenterstanden kunde virke ikke
lidet både for at sprede oplysning og lette fattigfolk adgang
til retshjælp.