144 / 654
1 3 4
Gerda Mundt
Den sorterede ganske vist under 1. Afdeling, men da den
skulde anlægges, var der ingen i Magistraten, der rigtig
interesserede sig for den. Saa sagde Abrahamson til
Borgmester H. N. Hansen, at det var vist lige saa godt,
at han fik den under sig, og meget personligt Arbejde
har han nedlagt i P lanlæggelsen og Adm inistrationen af
denne Kirkegaard, lige fra den blev anlagt i 1870. Han
vedblev at være Medlem af Begravelsesvæsenet til 1900,
og der var et udmærket Samarbejde med Kirkegaardens
Inspektør Bahnson. Der var meget at gøre paa Vestre
Kirkegaard; hvor der nu er en Kæmpehøj, var der den
gang et Hul. Den smukke Park blev anlagt med Stensæt
n ing langs Vejene, og det blev altsammen lavet meget
billigt. Abrahamson var dog allerede ved Anlæget af
Vestre Kirkegaard klar over, at Byen vilde vokse uden
om den, og mente, det havde været bedre at købe nogle
Bøndergaarde længere ude og anlægge en Jernbane ud
til en landligt beliggende Kirkegaard. — Ude paa Vestre
Kirkegaard ligger han ogsaa begravet i et Gravsted skæn
ket af Københavns Kommune.
Min første kommunale Viden og Interesser fik jeg
som Barn gennem Samtaler med ham eller rettere sagt
som interesseret Tilhører til hans lange og vidtløftige
Forklaringer. Jeg husker f. Eks., at han i 1888, da jeg
tilbragte Vinteren i hans Hjem, udtalte, at nu kunde og
burde Københavns Kommunes Bestyrelse gøre Gaderne
bredere. „Senere vil de alligevel fortryde, at de har for
passet denne Mulighed“.
Abrahamson var ofte konstitueret som Borgmester, og
han var et flittigt og dygtigt Medlem i mange Udvalg og
Fællesudvalg, bl. a. for Gade- og Vejforbindelser, Kloa-
kernes Sammenslutning, Natrenovationens Udførelse,
Parkanlæget ved Langelinie, usunde Kvarterers Ombyg
ning, Sporvejssammenslutningen, Regulering af Peblin
ge- og Sortedamssøen og Revision af Bygningsloven. Han