HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Flemm ing Dahl

serveplads paa langt Sigt og efter Nutidens mest mo

derne Principper efter Forbillede af Statsarkivet i Mar-

burg a./L. eller Stadsarkiverne i Stockholm og Frankfurt

a./M.

Ikke heller med Hensyn til

Personale

er Kommunens

Arkiv ligestillet med Statsarkiverne. Medens f. Eks. de

to største Landsarkiver, det sjæ llandske og det nørre-

jydske, hver raader over tre Arkivarer II og een Regi

strator (Overassistentcharge), omfatter Stadsarkivets

Normering ingen Tjenestemænd af d isse Kategorier. At

ogsaa denne Kendsgærning, som formentlig har over

levet sig selv, har været til største Skade for og Forsin

kelse af Arkivets Arbejde, turde være selvindlysende. —

Muligvis er man i København allerede ved Overgan

gen mellem det 13. og 14. Aarhundrede begyndt at føre

Bog over de Sager, der blev afgjort paa Byens Ting. Et

egentligt Arkiv,

Raad stuea rk ive t,

nævnes dog første

Gang m idt i det 16. Aarhundrede (1563), da den øverste

Borgmester havde det under sin Varetægt. I det 17. Aar

hundrede gik Hvervet over til „Raadstueskriveren“, 1757

til dennes ældste Fuldmægtig som „Archivarius“. Først

ved kgl. Resolution af 26. Juli 1817 oprettedes dog et sær

ligt Embede som

Raad stuea rk ivar

— fra 1868 altid be

klædt af en H istoriker — , saaledes at Indehaverens ene

ste Embedsforretning skulde være at forestaa Stadens

Arkiv.1) Hertil er senere kommet en stadig mere om fat

tende Gærning som h istorisk Konsulent for Magistrat og

Borgerrepræsentation, bl. a. i Gadenavnsspørgsmaal, samt

(siden 1907) Stillingen som Redaktør af Kommunens

nedennævnte T idsskrift. Endvidere er Arkivchefen Næst

formand for og Leder af det daglige Arbejde i det 1935

stiftede „Selskab for Staden Københavns Historie og

Topografi“, som virker under Bystyrets Auspicier.

1) Se herom nærmere nedenfor S. 25—42.