366 / 654
3 5 6
Axel Nørlit
Begyndelsen af det 19. Aarhundrede afsluttedes en næ
sten tohundredaarig Udvikling omfattende Tidsrummet
fra Christian den Fjerde til Frederik den Sjette om
trent fra 1614 til 1808, da alm indelig Hvervning op
hørte.
Om Hvervning hedder det i en Forordning af 18. Dec.
1688, at Over- og Underofficerer samt gemene Soldater
skulde afholde sig fra med Vold og Magt, samt paa
anden usømmelig Maade at angribe nogen paa Gader
eller alfare Veje, eller at udtage nogen af deres Huse
eller Logementer, for at tvinge dem med haard Haand
til at være Soldat; men at man ikke har holdt sig denne
Forordning efterrettelig, viser talrige Eksempler, frem
draget i den omfattende Litteratur om Hær og Flaade.
Danmark havde Overenskomster med alle tyske Sta
ter, Polen og Nederlandene, ifølge hvilke det var tilladt
at hverve deres Undersaatter.12) Og længe før Christian
den Fjerdes Tid havde man, naar større Flaader skulde
udrustes, skaffet sig Søfolk dels ved Hvervning af fri
villige Kræfter, som oftest i Udlandet, dels ved Tvangs
udskrivning, og dels endelig ved Presning; disse Folk
lønnedes maanedsvis og kaldtes derfor „Maanedstje-
nere“.13) Naar man ikke ligefrem benyttede Tvang, tog
man List til Hjælp. Da der saaledes 1638 blev foretaget
en Hvervning i Danmark og Norge for at udfylde Hul
lerne i Matrosernes Rækker, blev de udsendte Officerer
og Lensmænd instruerede om ikke at give Baadsmæn-
dene noget bestemt Svar, naar disse i den Tro, at de
kun skulde udtages som Maanedstjenere, gjorde Spørgs-
maal om, hvor mange Maaneder de skulde tjene.14)
12) V au p ell: I, S. 3.
13) Fra Arkiv og Museum III, S. 178. H. D. Lind: Kristian den
Fjerde og hans Baadsmandsboder.
14) Fra Arkiv og Museum III, S. 198, 199.