HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Kastellets Porte

553

tet sin Kjole op og vist Vagtkommandøren sin Bagdel.

Ja, der har i fuldt Alvor været Tider, hvor man ansøgte

om at maatte faa en Jordemoder indlogeret i Kastellet,

da det blev nægtet at lade en saadan hente i Byen ved

Nattetid.

Af Tegninger i Ingeniørkorpsets historiske Kortsam

ling ses det, at Indgangsdørene til de to Sidebygninger

dengang var nærmest ved Porten og ikke, som nu, i Mid

ten af Facaden, og man ser, at Bagvæggen ind mod

Volden var optaget af to Ligge- eller Svedebænke over

hinanden til Vagtmandskabet, medens Vagtkommandø

ren, en Underofficer, dog havde en for sig selv; i det

nordvestre Hjørne var der Bord og Bænke, og midt i Lo

kalet stod en firkantet fritstaaende Ovn, fra hvilken et

Jernrør førte gennem Loftet op i Skorstenen.

Det vilde blive for omstændeligt at give en detailleret

Forklaring over, hvad de to Sidebygninger, de to Taarn-

rum og de to uden for Porten værende Kaponiérer er

blevet anvendt til i Tidernes Løb; de har ofte skiftet

Anvendelse. I Januar 1839 skulde der bo en Snedker i

den vestre Sidebygning og være Oplag for Tjære og Red

skaber i den østre; men dette protesterede Artilleriet

imod, eftersom de havde liggende 120 Pund Krudt i det

nordre Porttaarn, saa at det kunde befrygtes, at Gnister

fra den lavere liggende Skorsten kunde fremkalde en

Eksplosion. Dette gav Stødet til Opførelsen af det lille

endnu eksisterende Ammunitionshus paa Kongens Ba

stion. Senere rykkede der en Tømrer og en Smedesvend

ind i de to Sidebygninger mod en aarlig Leje af 30 Rdl.

for hver, og fra 1872 blev den vestre Fribolig for en ved

Kirken ansat Ringer, Kirkekone eller lignende. I en Aar-

række havde Fæstningsartilleriet Oplagsrum for Provi

ant til Søforterne i den østre, men byttede saa Plads

med Kastellets Fejemand, der indtil da havde boet i Nor

dre Magasinbygning. Da Kastellet saa som den sidste