63 / 654
Oluf Nielsen
51
og for dette saavel som for „Det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog“, i hvilket han 1871 op
toges som Medlem, samt for „Universitetsjubilæets dan
ske Samfund“ er flere af hans Arbejder udgivet.
1. Januar 1869 blev Oluf Nielsen Arkivar ved Køben
havns Raadstuearkiv, og fra 1885 var han tillige Over
bestyrer af Københavns Kommunes Folkebogsamlinger,
et Arbejde, han omfattede med stor Interesse. Stillingen
som Raadstuearkivar medførte, at Nielsen ogsaa kom
ind paa et nyt litterært Arbejdsfelt; 1872— 87 udgav han
for Kommunalbestyrelsen den uundværlige Kildesamling
„Kjøbenhavns Diplomatarium“ indtil 1728 (otte Rind
og to Registerbind), og 1877— 92 udgav han endvidere
den vægtige og værdifulde „Kjøbenhavns Historie og Be
skrivelse“ indtil 1730 (seks B ind), der endnu i en uover
skuelig Tid vil blive staaende som et Hovedværk. Be
slægtet med disse Arbejder er hans „Kjøbenhavn paa
Holbergs T id“ (1884), det lettest læste af hans Skrifter,
„Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse“ (1875),
„Vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn“ (1896, i Forening
med P. Købke) og flere. I en D iskussion med A. D. Jør
gensen paaviste Nielsen, at det ældste „Havn“ var en
agerdyrkende Landsby.
Oluf Nielsen var en overordentlig flittig Skribent og en
stille, beskeden Forsker, der gerne stillede sin om fat
tende Viden til Raadighed for andre Historikere, men
med en saa stor Produktion, som han i Aarenes Løb
præsterede, fulgte naturligvis ogsaa, at den ikke altid
kunde være af samme betydelige Lødighed, og at der til
Tider savnes en egentlig Behandling af hans indsamlede
Stof. Der kan i øvrigt tilføjes, at Nielsen almindeligvis
— og med Rette — stillede sig skeptisk over for sted
lige Traditioners og saakaldte Folkesagns Beretninger
om tidligere Tiders Forhold. I nærværende Biografi er
kun nævnt de vigtigste af hans Arbejder, men talrige