109 / 954
Lov om Alderdomsunderstøttelse.
Lov Nr.
58
0111
Alderdomsunderstøttelse til
13
Marts,
værdige trængende udenfor Fattig væsenet.
Inden-
rigs-Min.
Hans kongelige Majestæts Indenrigsminister gør vitter
ligt :
I Medfør af den mig ved § 2 i Lov Nr. 56 af 13de Marts
1908 om Ændring i Lov Nr. 96 af 23de Maj 1902 om Alder
domsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattig
væsenet tillagte Bemyndigelse har jeg ladet sidstnævnte Lov,
ændret saaledes som Loven af 13de Marts 1908 medfører
det, optrykke og bekendtgør den herved som:
Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor
Fattigvæsenet.
§ 1. Den, der efter at have fyldt sit 60de Aar, bliver ude
af Stand til at forskaffe sig selv eller dem, overfor hvem der
paahviler ham fuld Forsørgelsespligt, det fornødne til Under
hold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, skal, for saa vidt
han har Indfødsret, efter de nedenfor angivne Bestemmelser
være berettiget til at erholde Alderdomsunderstøttelse.
Som ligeberettigede med indfødte anses i fornævnte Hen
seende en frasepareret eller fraskilt Kone eiler en Enke, der
ikke selv har Indfødsret, men som er i Ægteskab med
eller senest har været i Ægteskab med en Mand med
Indfødsret.
§
2.
Adgang til Alderdomsunderstøttelse efter fore-
gaaende Paragraf skal være betinget af:
a)
at
den paagældende ikke ved Dom er funden skyldig i
en i den offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken
han ikke har erholdt Æresoprejsning;
b)
at
Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke
han til Fordel for Børn eller andre har betaget sig selv Mid
lerne til sit Underhold, i hans uordentlige og ødsle Levned,
eller paa anden lignende Maade er selvforskyldt;
c)
at
han i de sidste 10 Aar før Begæring om Alderdoms
understøttelse fremsættes, har haft fast Ophold her i Landet
og i Lobet af samme Tidsrum ikke er funden skyldig i Løs-