Lov om kommunale Valg.
95
1908.
Tilfælde af Stemmelighed afgøres Valget ved Lodtrækning, 20 April,
der foretages af Valgbestyrelsens Formand.
§ 18.
De paa en Liste ved et almindeligt Valg opførte
Kandidater, der ikke erklæres for valgte, betragtes som
Suppleanter for de valgte af samme Liste i den Rækkefølge,
i hvilken de ere opførte paa Listen, og træde i den angivne
Orden i Stedet for de valgte som Medlemmer af vedkom
mende kommunale Raad, hvis nogen af disse i Valgperiodens
Løb maatte afgaa ved Døden eller udtræde af Raadet.
Viser det sig ved indtrædende Ledighed, at der ikke
efter den angivne Regel kan ske Besættelse af den ledige
Plads som Medlem, vil der være at afholde Udfyldnings-
valg, medmindre Kommunalbestyrelsen beslutter, at saadant
Valg ikke skal afholdes; i København vil der dog kun være
at afholde Udfyldningsvalg, saafremt Repræsentanternes An
tal gaar under 36.
§ 19.
Hvis et Medlems Valg ved den derom endelig
tagne Beslutning forkastes, eller vedkommendes Vægring ved
at modtage Valg erkendes berettiget, betragtes hans Navn
som ikke opført paa den paagældende Kandidatliste, og den
af de øvrige Kandidater, som under denne Forudsætning
vilde have været gyldig valgt, erklæres derefter for Med
lem (Borgerrepræsentant). Naar i de anførte Tilfælde den
nævnte Fremgangsmaade ikke kan finde Anvendelse, bliver
Omvalg snarest muligt at foretage.
§ 20 . Den, der har noget at anke over i Anledning
af et stedfundet Valg, maa, for at hans Anke kan komme
i Betragtning, inden 8 Dage efter Valghandlingens Slutning
fremsætte skriftlig Indsigelse for Kommunalbestyrelsens (i
København Borgerrepræsentantskabets) Formand. Saadan
Indsigelse kan ikke blot rejses af Kandidaterne ved Valget
og af enhver Vælger, men ogsaa af de kommunale Raads
enkelte Medlemmer, i København tillige af Overpræsidenten
og af Magistraten. Hvis en i et kommunalt Raad indvalgt
Person ønsker sig fritagen for at modtage Valget, maa han
ligeledes inden ovennævnte Frist derom skriftlig henvende
sig til Kommunalbestyrelsens (i København Borgerrepræsen
tantskabets) Formand.