Lov om Kvinders Retsstilling.
157 j 1908.
øvrigt naar Værgeraadet bestemmer det, saavel som naar 27 Maj.
Moderen ikke anvender hele det fra Faderen eller fra det
offentlige modtagne Bidrag til Barnets Bedste.
§ 2 . Fuldmyndig Kvinde kan beskikkes til Værge eller
Kurator efter samme Regler, hvorefter Mænd dertil beskikkes.
Udfordres der for Ægtebarn Beskikkelse af anden Værge
end Faderen, er Barnets med Faderen samlevende fuld
myndige Moder nærmest til at beskikkes. Forladt Hustru
kan beskikkes til Værge for det under hendes Forsorg værende
Ægtebarn uden Hensyn til Faderens fodte Værgemaal.
Den Adkomst til Værgemaal, som Danske Lovs 3— 17
— 2 (Norske Lovs 3— 19— 2) giver en umyndigs mandlige
Slægtninge, der ere fjærnere end Faderen, udelukker ikke
Beskikkelse af en dertil egnet Kvinde, naar dennes Slægt
skab er nærmere eller lige saa nært.
§ 3- Fuldmyndig Kvinde kan ved Testamente ind
sættes til Værge efter samme Regler som Mand.
§ 4.
Agter en ikke fuldmyndig Søn eller Datter af Enke
eller ugift Kvinde at indgaa Ægteskab, kræves hertil Moderens
Samtykke. Haves anden Værge eller Kurator end Moderen,
udfordres tillige Værges eller Kurators Samtykke.
Disse Regler gælde, selv om Moderen har indgaaet Ægte
skab med en anden end Barnets Fader.
§ 5. Agter en ikke fuldmyndig Søn eller Datter af
Ægtefæller, der samleve, eller hvis Samliv er faktisk ophævet
uden Separation, at indgaa Ægteskab, kræves hertil foruden
Faderens Samtykke tillige efter de samme Regler Moderens
Samtykke, saafremt hun har kendt Opboidssted.
Er Ægteskabet ophævet ved Skilsmisse eller Samlivet
ophørt ved Separation, saaledes at Moderen har Forældre
myndigheden, gælde samme Regler, som indeholdes i § 4.
§ 6 . Med Hensyn til Værgemaalet for Barn, adopteret
af Ægtefæller i Forening, Mandens af Hustruen adopterede
Ægtebarn og Hustruens af Manden adopterede Barn for
holdes der, som om Barnet var Ægtefællernes Fællesbarn.
Det samme gælder med Hensyn til Samtykke til saadant
Barns Ægteskab.