Previous Page  100 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 294 Next Page
Page Background

Laveis Historie 1694

1861.

8 9

indtræffe, skulde Skipperne eller Kommissionærerne henvende

sig til Kongens Minister i Hamborg.

Ved Forordningen af 20. Avg. 1743 blev Konsumtionen

paa Vin og Brændevin forhøjet, hvilket fremkaldte en Fore­

stilling fra Lavet, at da de fleste for Tiden havde temmelig

store Forraad, vilde det blive besværligt paa engang at ud­

rede en saa stor Sum, og den liden Handel, de ved fri

Udskibning til Østersøen og andre udenrigs Steder hidtil

havde haft, vilde aldeles fragaa dem, siden de ikke kunde

holde Priser med andre, hvorfor de bade om at befries for

denne forhøjede Afgift af de Varer, der udførtes til Udlandet,

og at Betalingsterminen, for hvad der konsumeredes i Staden,

maatte udsættes til de kvartalsvis indfaldende Inkvisitions­

tider. Ved en Rentekammerskrivelse af 14. Okt. 1743 til­

bagekaldtes derpaa Konsumtionsforhøjelsen, og de, der

havde betalt denne, fik deres Penge igen.

5.

Dec. 1743 modtog Oldermanden følgende Skrivelse

fra Politimesteren: „Forat forekomme al Uorden og Ustyr

vilde han som Oldermand for det vellovlige Vintapperlav

behage samtlige dito Lavets Interessentere ufortøvet at ad­

vare, at enhver tilholder deres Drenge og Tjenestepiger, at

de sig den Dag, Hendes kgl. Højhed Kronprinsesindens

Indtog sker, saavel som Aftenen og Natten derpaa, ej lade

sig finde paa Gaderne og allermindst i dem, igennem hvilke

Indtoget eller Illuminationen er at se, under 2 Rdl.s Straf

for hver, som maatte vorde betrædet.“

Da Toldinspektøren 20. Maj 1744 havde befalet, at alle

Oplagsvine ikke alene ved Udførselen til Lands skulde frem­

vises i Portene for Kontrollørerne og Betjentene, men nu

ogsaa forevises og attesteres for Acciseskriveren udenfor

Portene, klagede Lavet til Kammerkollegiet over det be­

sværlige heri, „fordi naar nogle Vine og Brændevine sælges

til Landet, vi ikke uden extra Bekostning kunne fornøje

Bønderne til at tage Varerne med sig, og endelig naar det

da sker, maa vore Folk, som vi ellers skulle bruge til vor

Næring, i mange Timer og ellers halve Dage oppasse

Bønderne for endelig at se dem ved Udkørselen tillige hen-