210
Vinhandlerforettingen 1862
—
94.
talte Besværing fra flere Medlemmer over, at der paa Told
boden dreves Handel med Vin, støttet af Toldfunktionærerne.
Herpaa fik Foreningen følgende Svar under 9. Febr. 1881:
„Den ærede Bestyrelse har i Skrivelse af 4. ds. med
delt mig, at Medlemmer af Vinhandlerforeningen have klaget
over:
1) at der paa Toldboden drives umiddelbart og direkte
Salg af Vine til private Forbrugere,
2) at denne Handel ledes eller i et hvert Fald støttes af
T oldfunktionærer,
3) at private Forbrugere stadig paa Toldboden eller i
sammes Pakhuse skulle kunne undersøge Vine og i
Pakhuskontoret erholde Underretning om Stedet, hvorfra
disse Vine ere ankomne, og
4) at Aftapning af Vine, der ere solgte til private Kon
sumenter, finder Sted i selve Oplagshusene,
og anmodet mig om at gøre disse Forhold til Genstand for
nærmere Undersøgelse.
„Jeg skal i den Anledning ikke undlade at meddele Be
styrelsen, at jeg har erfaret, at der her paa Pladsen skyder
en Del Vinhandlerforretninger op, der mangle enhver solid
Handelsgrundvold til at kunne trives og som kun for en
Tid holdes oppe ved Kredit. For at forlænge denne Til
værelse saa længe som muligt misbruges Krediten, og fra
Udlandet forskrevne Vine blive solgte, pantsatte eller paa
anden Maade behæftede efter Konnossement. Man har derfor
det Særsyn, at Vin, uagtet denne Vare kan tages paa
Kreditoplag, dog forbliver henliggende paa Toldboden, udsat
for at tage Skade ved Vejrligets Indvirkninger. Disse usolide
Forretninger skyldes det, at den paaankede uheldige Trafik
med Salg paa Toldboden er indført og tiltaget i Omfang,
og til Tider have ogsaa udenlandske Huse deltaget i den,
fordi til deres herværende Agenter afsendte Varer ikke ere
bievne afsatte, hvortil Grunden har været, at Agenterne, der
have Tilbøjelighed til at omfatte langt mere, end de magte,
ikke have opfyldt deres Forpligtelser i forskellig Retning
lige over for Afsendelseshuset eller Kunderne.




