Previous Page  91 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 294 Next Page
Page Background

8o

Laveis Hisioi-ie 1694

¡86:.

samtidig; 6) at Ingen udenfor Lavet maa udføre mindre

Partier til Provinserne og de smaa Stæder paa Landet, ikke

heller her i Staden sælge mindre Partier end Rinskvin i

Amevis, Franskvin, Brændevin og Vineddike i Oxehoveder.

Lavet var saa heldigt at faa .sine ønsker opfyldte ved

et kgl. Reskript af 16. Okt. 1733, hvorved Post 1, 3, 4 og 6

i Ansøgningen bleve bevilgede.

De privilegerede Johan Henrik Huhn og Matthias Toyon

ønskede 1733 at indtræde i Lavet efter et lille Sammenstød

med Oldermanden og indgik med Ansøgning til Kongen,

da Lavsartiklerne ikke indeholdt noget om, hvorvidt deres

Hustruer eller Sønner efter deres Død paa den Maade kunde

fortsætte Handelen. De fik ogsaa Privilegium for sig og

Hustruer, hvorimod Kongen føjede sig efter Oldermandens

Indstilling, at Sønnerne kun kunde komme i Lavet, naar

de havde lært i dette og tjent som Svende de befalede Aar.

1737 kom imidlertid Huhns Søn efter Faderens Død og

vilde indskrives i Lavet, uagtet han ikke havde lært Pro­

fessionen, og han fik ogsaa Afslag af Magistraten, men

tilsidst dog 1738 kgl. Bevilling paa at fritages for Svende­

stykke, imod at give 100 Rdl.

Rasmus Kjeldsen havde været Revisor i Rentekammeret

og derpaa faaet Løfte om „en convenable Betjening“ , men

da hans Gage var medgaaet til Folkeløn, havde han drevet

Vinhandel en gros. Nu søgte han 1733 lige imod det kgl.

Privilegium om Bevilling til at sælge Vin i smaa og store

Partier baade inden- og udenbys. Det var selvfølgelig en

stor Fornøjelse for Oldermanden af hans Ansøgning at

kunne paavise, at baade han og andre Groshandlere plejede

at handle saaledes imod Grossererforordningen, hvorfor man

ogsaa paa det kraftigste fraraadede enhver Benaadning

for ham.

1734 indgik Svendene med en Klage til Magistraten

over, at Oldermanden hvert Kvartal bekendtgjorde, at enhver

skulde skaffe Lærebrev, for at de ej alene kunde antages

men ogsaa erkendes som retskafne Svende, hvorved nogle

vægrede sig i den Mening, at dette var tidsnok, naar de