8o
Laveis Hisioi-ie 1694
—
¡86:.
samtidig; 6) at Ingen udenfor Lavet maa udføre mindre
Partier til Provinserne og de smaa Stæder paa Landet, ikke
heller her i Staden sælge mindre Partier end Rinskvin i
Amevis, Franskvin, Brændevin og Vineddike i Oxehoveder.
Lavet var saa heldigt at faa .sine ønsker opfyldte ved
et kgl. Reskript af 16. Okt. 1733, hvorved Post 1, 3, 4 og 6
i Ansøgningen bleve bevilgede.
De privilegerede Johan Henrik Huhn og Matthias Toyon
ønskede 1733 at indtræde i Lavet efter et lille Sammenstød
med Oldermanden og indgik med Ansøgning til Kongen,
da Lavsartiklerne ikke indeholdt noget om, hvorvidt deres
Hustruer eller Sønner efter deres Død paa den Maade kunde
fortsætte Handelen. De fik ogsaa Privilegium for sig og
Hustruer, hvorimod Kongen føjede sig efter Oldermandens
Indstilling, at Sønnerne kun kunde komme i Lavet, naar
de havde lært i dette og tjent som Svende de befalede Aar.
1737 kom imidlertid Huhns Søn efter Faderens Død og
vilde indskrives i Lavet, uagtet han ikke havde lært Pro
fessionen, og han fik ogsaa Afslag af Magistraten, men
tilsidst dog 1738 kgl. Bevilling paa at fritages for Svende
stykke, imod at give 100 Rdl.
Rasmus Kjeldsen havde været Revisor i Rentekammeret
og derpaa faaet Løfte om „en convenable Betjening“ , men
da hans Gage var medgaaet til Folkeløn, havde han drevet
Vinhandel en gros. Nu søgte han 1733 lige imod det kgl.
Privilegium om Bevilling til at sælge Vin i smaa og store
Partier baade inden- og udenbys. Det var selvfølgelig en
stor Fornøjelse for Oldermanden af hans Ansøgning at
kunne paavise, at baade han og andre Groshandlere plejede
at handle saaledes imod Grossererforordningen, hvorfor man
ogsaa paa det kraftigste fraraadede enhver Benaadning
for ham.
1734 indgik Svendene med en Klage til Magistraten
over, at Oldermanden hvert Kvartal bekendtgjorde, at enhver
skulde skaffe Lærebrev, for at de ej alene kunde antages
men ogsaa erkendes som retskafne Svende, hvorved nogle
vægrede sig i den Mening, at dette var tidsnok, naar de




