Vagtbygning i Rigsarkivets Gaard. Stedet var ugunstigt — Fugt
truede Samlingerne — og man maatte undersøge andre Mulig
heder. Allerede i 1911 havde Robert Neiiendam foreslaaet at ind
rette det gamle Hofteater til Teatermuseum, og denne Tanke toges
atter op, idet ogsaa Selskabets Formand, Generalkonsul Johan
Hansen, med megen Varme gik ind for den. I 1922 var Sagen i
Orden, og med en retrospektiv Udstilling i xAnledning af 200 Aaret
for Grundlæggelsen af den danske Skueplads aabnedes Museet,
Nordens første i sin Art.
Rummet selv er Teatermuseets fornemste Genstand, og paa dets
Scene og Tilskuerplads, i dets Loger, Gange og Forhal er i Tiden,
der er gaaet, en enestaaende Samling vokset frem. Det er Robert
Neiiendam, der siden Museets Grundlæggelse har haft Ledelsen
af det, og hvad der her er naaet, er først og fremmest hans store
Fortjeneste. Mere end 25,000 Billeder og Genstande tæller Sam
lingerne nu, og i det fine gamle stemningsfulde Rum bliver mange
og forskelligartede Minder fra længst svundne Tider levende.
Scenens Kunst er den flygtigste af alle Kunstarter, og netop derfor
er der Grund til at fastholde Mindet om den og dens Udøvere.
Dette er ethvert Teatermuseums fornemste Opgave, og denne Op
gave er i det danske Teatermuseum løst saa pietetsfuldt, saa smukt
og saa harmonisk som næppe noget andet Sted i Verden.




