154 / 360
148
store. Kongens Nærværelse burde være Børnene, som aldrig
vilde glemme denne Dag, en Paamindelse om, at de altid
maatte gøre Vajsenhuset Ære saavel i Skolens Gerning som
ude i Livet.« Idet Biskoppen udtalte Ønsket om, at Bør
nene maatte blive saavel. gode som kristne Mennesker, der
frem for alt lærte at lyde, ikke at lystre, thi det naas kun
ved Tvang, sluttede han med Ønsket om, at Børnene maatte
blive paalidelige Mennesker saavel i deres timelige Vandel
som i deres Gudsforhold, og at de ved Troens Lydighed
maatte naa det himmelske Hj em.
Efter Talen uddelte Biskoppen Præmi erne til de flinke
ste Elever, idet der ved Valget af disse som sædvanligt
var set mere paa den gode Opførsel, eksemplariske Flid
og Stræbsomhed end paa de gode Evner. Præmierne bestod
dels af Ure med de præmieredes Navnetræk, dels af kost
bare Bøger i Pragtbind.
Efter anden Afdeling af Kantaten spillede Vajsenhus-
orkestret forskellige Numre, hvorpaa Børnene afsang J. P.
E. Hartmanns »Lær mig Nattens Stjerne« og J. Chr. Ge-
bauers »Vaarsang«.
Da Sangen var forstummet, traadte Hr. Kammerherre
Meld ahi frem. Han udtalte en varm Tak til Hs. Majestæt
og Kongefamilien for deres høje Nærværelse paa Vajsen
husets Festdag. 1 korte Træk forklarede han Vajsenhusets
daglige Virksomhed saavel i som uden for Skolen og om
talte, at de udgaaede Elever stadig kom i ugentlige Møder
paa Skolen, saa at Vajsenhusets Omsorg for de unge følger
dem, saa længe de selv vil og trænger dertil. Kammerherren
sluttede med at udtale Ønsket om Lykke og Velsignelse
for Hs. Majestæt og hele det kongelige Hus.
Hans Ma j es tæt Kong en traadte derpaa frem og ud
talte, dybt bevæget, medens alle rejste sig, sin Glæde og
Overraskelse over, hvad han i Dag havde set; idet han
særlig henvendte sig til Børnene og Lærerpersonalet, optog
han Biskoppens Tanke om Lydighédspligten — ikke lystre,
men lyde — og udtalte dernæst: »Denne Dag har ogsaa
for mig været en mindeværdig Dag, hvorfor jeg vil om
fatte Vajsenhuset og dets Gerning med en endnu varmere