319 / 360
311
skolen og tage Styrmandseksamen, men han havde ingen Lyst til Søen, drog
derfor til Rusland, hvor han blev Major og Ridder, omtales i Ny Freja for
1827 som nylig afdød bekendt Vajsenhusianer.
v.
Jens Jensen Berg,
f. 1760 i Kbh., Son af Smedesvend, indkom i Skolen
som Vajse 1770, men da Struensee Aaret efter ophævede Stiftelsen, blev han
sat i Kost hos en Familie i Kbh. og sejlede i 2 Aar som Skibsdreng om Som
meren og søgte Fattigskolen om Vinteren; da Skolen paa Vajsenhuset var
i fuld Orden, kom han ind igen og udmærkede sig saa meget, at Direktionen
vilde sætte ham i Herlufsholm Skole, og han begyndte at læse Latin. Da han
imidlertid to Aar i Træk havde erholdt Præmie, vakte han Arveprins Frede
riks Opmærksomhed, og denne opfyldte hans Ønske om at komme til Søs
og faa fri Undervisning paa Navigationsskolen, hvor han ved Afgangen derfra
erhvervede 1. Karakter med Udmærkelse. »I Begyndelsen af 1776 blev jeg anta
get at gaa en Rejse til West-Indien med Fregat-Skibet Laurentius, og blev jeg
nu demitteret og equiperet fra denne Faderlige Stiftelse (Vajsenhuset) med
et taknemmeligt Hjerte og hellig Løfte eengang at betale Kongen og Fædre
landet min store Gield«, skriver han i sin Selvbiografi, og han holdt sit Løfte,
idet han i 1812 skænkede Vajsenhuset »Bergs bestandige Præmiefond« paa
2000 Rdl. Hans Selvbiografi til Ordenskapitlet, skrevet 1810, er 1901 publi
ceret i personalhistorisk Tidsskrift af H. W. Harbou, og beretter om hans
farefulde, men heldigt gennemførte Rejser i tyve Aar til de danske Besid
delser i Guinea, Vest- og Ostindien, paa hvilke Rejser han ofte havde en Lad
ning af Negere med. Han var en bestemt Modstander af Slavehandelen og
behandlede Negerne godt. Paa hans Gravmonument paa Assistents Kirke
gaard ses i Basrelief en Urne paa en Sokkel, paa den ene Side af denne ses
en Neger, der støtter sig til et Anker, og paa den anden Side af Sokkelen en
Negerinde, der løfter en Krans for at hædre »Menneskehedens Ven«, hvor
ved hentydes til hans Forhold til Slavehandelen.
Som Skibskaptajn laa han i stadig Kamp med Englænderne, som han
hadede, fordi de chikanerede hans Rejser. Ved Aarhundredets Slutning opgav
han Søen og blev Grosserer, en anset og velhavende Borger, der for sin pa
triotiske Nidkærhed under Krigen med England i det nye Aarhundredes Be
gyndelse blev belønnet med Ridderkorset. Under Bombardementet gik der Ild
i hans Gaarde, men han fik dem reddet, hvorimod hans Manuskripter brændte.
Han døde i Juli 1813.
f.
Georg Orthenius Orlow-Andersen,
f. 1872 i Hillerød, Søn af Hørspinder,
udgik 1887 til Hærens Elevskole, Berider ved Artilleriet 1898. Leder af det
store Haandværkertog 1904; fra 1902 Medarbejder ved forskellige hippologi-
ske Blade og Tidsskrifter.
f.
K a j Edvard Johannes Andersen,
f. 1886, Søn af Urtekræmmer, udgik
1900, tog Præliminæreksamen og begge Maskinisteksaminer; Maskinmester i
D. F. D. S., gift 1917 med Vajsenhusianer
Ellen Jessen,
udg. 1906.
f.
Emanuel Frederik Anker,
f. 1865, Son af Sømand, udg. 1879; paa Flaa-
dens Elevskole, Artillerimester, Dbrnd. 1916, Deltager i Ryders danske
Ekspedition til Østgronland.