19 / 57
16
Asylerne og- disses Børn. Han udtalte H aabet om,
a t Formanden endnu i mange A ar maatte beklæde
denne Stilling til Gavn og Æ re for Asylselskabet.
— Til denne Udtalelse sluttede Forsam lingen sig
ligeledes ved at rejse sig. —
E fter derpaa a t have om talt og ta k k et for
det gode Forhold og den gode Forstaaelse, der
altid havde hersket mellem ham og .Repræsentant
skabets Medlemmer, Asylernes Forstandere, Dame-
foreninger og Læger, og sidst, men ikke mindst,
mellem ham og Asylernes Forstanderinder, hvilket
jo idag havde givet sig et synligt Udslag i den
Maade, paa hvilken disse havde hædret Formanden
og ham, som Dagens Jub ilarer, lovede han, saa-
længe Helbred og K ræ fter slog til, a t vie disse til
Asylselskabet.
H an fremlagde derefter det nedenfor aftryk te
Regnskab, der var godkjendt af Revisorerne, der
ogsaa havde foretaget E ftersyn af de i hans Værge
beroende Værdipapirer, ved hvilke A lt var befnndet
i Orden. Revisorerne havde ogsaa overbevist sig
om, a t den Beholdning, der ifølge det midlertidige
Regnskab over Salget af Asylbygningen i Asylgade,
skulde være tilstede, ogsaa var det.
Generalforsam lingen gav derefter Decharge for
Regnskabet.
Kassereren kunde selvfølgeligt kun dele Glæden
over den allerede af Formanden om talte Form ue
forøgelse i de forløbne A ar, hvorved man var
bleven sat i Stand til at indføre Forbedringer i
Asylerne, til hvilke ogsaa maatte føjes, at B e sty rer
indernes Løn var bleven forhøjet i de forløbne 25
A ar. Men denne var beskeden endnu og fordrede,
med Nutidens P riser og Fordringer, megen Oekonomi
fra Bestyrerindernes Side for at slaa til. Og Ud
gifterne til Asylernes D rift steg ligeledes A ar for
A ar.
Han kunde derfor kun paa det varmeste