130 / 290
EN Samling, som den rejste Bygn ing kom til at indeho lde,
svarede ikke helt til det ved Gavebrevet overladte, den
talte baade me re og m ind re , end hvad de r va r skænket.
Komitéen v a r b leven enig med Jacobsen om at lade
alle de mod e rn e Sku lp tu r e r fra det æ ld re Glyptotek gaa
ove r i det nye, hv ad en ten de va r indbe fa tte t i Gaven eller ikke, m e
dens Sam lingen ude paa Ny Carlsberg beho ld t alle Antiker, selv om
de hø r te ind u n d e r det bo rtskænkede . Det va r jo unde rfo rs taae t saavel
fra Jacob sen s og h an s H u s tru s Side som fra Komitéens, at alt, hvad
d e r v a r e rhve rve t efter Bortgivelsen, sku lde ende paa
s amm e Maade
somoffentlig
E jendom . Netop paa denne Tid havde im id le rtid J a
cobsens Sam ling faaet en saa omfa ttende Tilvækst af Antiker, at den
p lan lag te fjerde Fløj ikke vilde k u n n e r umm e dem , dertil maa tte kræves
en hel ny Bygning. Man ansaa det de rfo r for rigtigt at fordele I n d
ho lde t af Sam lingen paa den nævn te Maade.
Der va r nem lig opstaae t lystelige Aar for Erhve rve lsen af antike
Kunstvæ rke r. De gamle rome rsk e Adelsslægter va r i Pengeforlegenhed ,
og Jacobsen , d e r va r bek end t som den kon tan te og ku lan te Køber,
havde ypperlige Agenter. Som Sch liemann va r h an ikke blot den store
En tusias t, men tillige den gode Købmand , og en Del udmæ r k e d e Vi-
d en s k ab smæ n d havde stillet sig til han s Tjeneste, idet de vidste, at
h an ikke b lo t va r den begejstrede, men forstaaende, og de suden fra
e thve rt smaalig t Hensyn fjerne Køber. P ro fesso r Helbig havde de bedste
Fo rb ind e lse r i fo rnemme italienske Kredse. Dr. Pau l A rnd t va r vel
k end t med Kun s th and le rn e i Eu rop a og havde en u dmæ r k e t Sporsans.
Fu r twång le r , S tudn iczka og flere and r e V id en sk ab smænd va r villige
Hjælpere, P ro fesso r Va ldema r S chm id t utræ ttelig paa sine Bejser i at
efterspørge og bjerge ægyptiske Sager til Huse.