S_CarlJacobsensLivOggerning

— 5 —

sig. He r kan først og f remmes t nævnes Med icineren F r an ts D jø rup og

h an s æ ld re B rode r Michael, de r ligeledes v a r Læge — en tredie B rode r

v a r gift med L au r a Holsts Søster — d e rnæ s t h ende s Fæ tte r Theo logen

og Bo tan ike ren F r a n ts Jacobsen , Halvfætterne J u r is te n Michael Steen-

s trup og han s B rode r Na tu r fo r ske ren Jape tus , J u r is ten H. J. L indah l,

de to B rød re Filosofen P e te r og Theo logen Jacob Stilling, Filosofen

Ra sm u s Nielsen. Ligesom disse hu r tig t lærte den unge Bryggers g r u n

dige Viden og aandelige Værdi at kende, maa tte ogsaa J acob sen mærke ,

at h an paa ingen Maade gav dem noget efter i Viden og S træben .

I det unge Brygge rh jem v a r det Klassicismens Aand, d e r raadede.

Den klassiske Oldtids store Bedrifter, Græke rnes og Rom e rn e s herlige

Digtere og Tænke re , Kunsten i denne Oldtid eller som den viste sig

i vo re Dage gennem Tho rva ld sen s Fo rnye lse af den, det va r de Em n e r

og Fo res tillinge r og den F o rm for det Skønnes F r em t ræ d e n , hvo ri

m a n frem fo r alt søgte Glæde. F remd e le s va r det den dan ske Digtning,

især som den lød i Oeh lensch lægers D rame r, Fo r tæ llingen om No rd

bo e rn e s Bedrifter og Sagnene fra No rden s Oldtid, som gav den store

Fo r f r iskn ing efter Dagens Arbejde. løv rig t v a r de r i Jacob Jacobsens

S træben en Angst for at lade sig fange af et nøg te rn t eller ma te rie lt

Syn. Han havde ikke forgæves læst F r u G jd lembou rgs Sk ild ring i

»Mon tanus den yngre« og havde indset, at en fo rs tandsmæs s ig

klogskab, de r mang le r Kendskab til Menneske r og som ikke h a r Følelse

for Livets stille Værd ier, ikke vil i Længden naa til Maalet.

F r em d r i f t — det va r dog den mest be tegnende Evne hos Jacob J.,

som det havde væ re t for han s Fade r. Christen J acobsen va r komm e n

til Københ avn fra en vendsysse lsk Fæs tegaa rd , h an va r bleven Tjeneste

ka rl paa Kongens Bryghus, sene re Bryggersvend og Lejebrygger, indtil

h an ved sin Dyg tighed selv e rhve rvede sig et Bryggeri; i flere Aar

sad h a n ogsaa i S tyrelsen af Kongens Bryghus. Stadig havde han

forstaaet at indføre F o r b ed r in g e r i Driften, og Sønnen va r fulgt i hans

Spor. Denne va r nu slaaet ind paa F ab r ik a t ion en af den nye Ølsort,

som havde e rob re t P u b lik um s Smag, en Udvidelse af-Bedriften maatte

finde Sted, og de r k u n d e ikke skaffes fo rnøden P lads for den inden fo r

Byens Grænser.