188 / 290
/
af Au to rite te rne blev sik re t Ind tæg t for en P ræ s t i Valby, meden s
d e r im o d København s K omm u n e vilde genop fø re Nicolai Kirke, sku lde
Beløbet k u n n e beny ttes dertil.
Unægtelig havde denne Sag Kanter, de r k u n d e støde imod . I
Københ avn v a r de r stor T r ang til Kirker, men netop a lle rm ind s t paa
dette Sted, hvo rfra d e r ikke v a r mange Snese Sk rid ts Gang til tre
Genbok irke r. Selv
0111
de for K omm u n e n saa indb r ing end e Slag ter
b o d e r bagved Nicolai T a a rn fjernedes, v a r P lad s en ikke stor nok til
h e rp a a at bygge en anseeligere Kirke. Den prægtige gotiske Bue, som
a abn ed e sig paa Taa rne ts Østside som Rest af Kirkens Midtskib, havde
v u n d e t Jacob s en s Kærlighed og v a r i G rund en væ rd at bevare. Hans
Tanke rettede sig d e rfo r s tæ rk t hen im od alene at faa Spiret genrejst
og at om d a n n e P lad sen til en Have a f et vist religiøst Præg , til Eks.
ved at opstille en Kristusfigur, S ta tue r af Apostlene, Billeder af F o r
kæm p e r e for P ro tes tan tismen , og lign.
Den 7. Nov. 1902 send te J acob s en en Skrivelse til K omm u n a l
besty relsen , hvo ri h a n ud ta lte: »Der gives næpp e noget, som me re
f o r skønn e r en B}^s Fys iognom i end høje sm ukk e Taa rnsp ir. Det er
ikke blot, n a a r m a n ser Byen uden fra , at Sp irene v irke indbydende ,
tiltrækkende , men inde i Byen adle disse Sp ir den hele Bydel, hvo r
de knejse over Omg ive lserne . . . F o r o. 100 Aar siden udmæ rk ed e
vo r Hoveds tad sig fremfor mange a nd r e ved sine skønne Taa rne , men
U lykke rne i 1794, 1795, 1807 g jo rde en b r a t End e paa disse Herlig
hede r, idet de be røvede os tre af de alle rskønnes te : Kristiansborgs,
F r u e Kirkes og Nicolai Kirkes mægtige Spir. Af disse va r F ru e s det
højeste, men Nicolais det ejendomme ligste . Det e r bekend t, at dette
sidste va r n av n k u n d i g t som en af vo r Hovedstads skønnes te P ryde lse r,
og ove rhovede t et af de smukkes te , maaske det a lle r smukke s te af disse
kobb e r tæ k te T ræ sp ir i Kristian IV’s Stil, som e n d n u findes om k r ing
i N o rd eu rop a s Byer. Nu s taa r det ku llede Ta a rn og m i n d e r om F o r
tidens Ulykker«.
Men endv ide re træng e r Byens Ind r e til Anlæg me d T ræ e r og Grønt.
»Det er jo desvæ rre saa, at d e r inden fo r Voldenes Kreds med U n d
tagelse af Ro senbo rg ikke findes et eneste Sted, hvo r man kan standse
23
— 177 —