1. Oktbr:
P O L I T I K E N
Dommen danner Afslutningen paa
en Række energiske, men forgæves
Forligsforhandlinger. Man har fra
forskellig Side stillet Fredsforslag,
blandt andet det, at en Bøde til et vel
gørende Formaal og en Undskyldning
fra Præsten skulde hæve Sagen, men
alt strandede paa Lærer Kastrup s
Ubønhørlighed. Hr. Kastrup var jo
den, der fik Kløene, derfor er det maa-
ske, at han vilde gøre Gengæld i saa
vid en Udstrækning, Retten kunde væ
re ham følgagtig.
Dommen blev en Bøde paa 200 Kr.
til Statskassen.
N y B ø g e r .
W ahlstrom & W idstrand, Stockholm :
farry Blomberg: »Bland Vulkaner och
,rm«. KaUor“* ia iM d ete S trovtåg“, a
Ahlén & Åkerlunds Forlag, Stockholm:
,Tant och Farbror“,
I. Ladysdhnikow Verlag, Berlin: Maxim
Gorki -Erlefoai^je und B.egeguungon“,
Forretnings-Nyt
1 Stadet for Sæbe
anvender Selvbarberer Landet over nu den
ny Barbercrbme „Bay“, der foruden at erstatte
almindelig Sæbe tillige bag Egenskaber, der
fjerner Knopper og Filipenser og skaber smuk,
blød Hud. „Bay“, der hurtigt bar faaet Præ
dikatet „Fremtidens Barbermiddel“, faus i
aile større Forretninger.
T E LE FO N
CEN TRA L
P r æ s t e n , d e r g a v
L u s s i n g e r n e .
Læreren var uforsonlig, og
Prsesten fik en Bode.
Dommen i Sagen mellem
Præsten og Læreren ved
Nyborg Straffeanstalt.
Dommer
J. Nielsen
har i Gaar af
sagt Dom i den Sag, der af Lærer
Kastrup
ved Nyborg Straffeanstalt var
anlagt imod Anstaltens Præst, Pastor
Amby,
fordi denne efter en Ordstrid,
hvorunder Lærer Kastrup gengav ilde-
sindede Rygter om Præstens Datter,
havde givet Læreren et P a r Slag med
knyttet Haand.
Præmisserne
er ret korte. Sagens Forhistorie re
sumeres saaledes, at Pastoren i Ophid
selse over nogle Udtalelser fra Lære
ren, der var nedsættende for Præstens
16-aarige Datter, idet det angreb hen
des moralske Vandel, sprang ind paa
Hr. Kastrup og tildelte ham et Slag i
Underansigtet med knyttet Haand. Hr.
Kastrup satte sig ned, og mens han
sad, fik han endnu to Slag.
Spiren til Skærmydslen er, som
meddelt i Gaar, en Ordstrid, hvis Op
rindelse er, at Pastor Amby raabte fra
sin Gaard til Lærerens Gaard, at F ru
Kastrup skulde lade være med at revse
sin Datter. Denne Ordstrid fortsattes
mellem Hr. Kastrup og Præsten —
dog uden at man i Retten naaede til
Enighed mellem Parterne om, hvorle
des Ordene var faldet — og endte først
med Lussingerne.
En Samtale med Pastor
Amby.
Vi har efter Domsafsigelsen vekslet
et P ar Ord med Pastor Amby, der ta
ger Udfaldet med Ro.
— Jeg har gjort, hvad jeg kunde for
at form ilde Hr. Kastrup, udtaler Pastoren.
Jeg har skrevet et Brev til ham , hvori jeg
indrømmer, at det var forkert af m ig at
raabe
fra m in Gaard til hans H ustru —
• jeg kunde have valgt en m ere stilfæ rdig
Frem gangsm aade. Jeg har ogsaa skrevet,
at h vis han vilde undskylde og beklage,
at ban havde æreskændet m in Datters
Bygte over for mig, vilde jeg ogsaa und
skylde og beklage, at jeg tog saa voldsom t
Affære. V idere kunde jeg ikke strække
,
'
l -
— Maa v i stille Dem et Samvifctig-
hedsspørgsm aal, Hr. Amby?.
— Ja, inderlig gerne!
— Mener De selv, at der i Deres Op- '
træden er noget med Deres Stilling som
Fængselspræ st, eller som Præ st i det hele
taget, uforeneligt?
— Det m ener jeg ikke.
En Far er vel
den, d er er næ rm est til a t væ rne sin D at
ters R ygte,
og jeg ser ikke nogen Grund
til, at en Præ st skulde være anderledes
stillet i det Forhold end andre Mennesker.
Hr. K astrups Udtalelser om m in Datter
var saadanne, at jeg i Øjeblikket ikke
fandt noget Svar, der bedre passede til
Situationen, end det, jeg gav ham . N u var
jeg meget ophidset, men er det ikke ri
meligt at blive ophidset, naar Ems Datter
om tales paa den laveste Maade?
Det var ogsaa noget andet, hvis E pi
soden var sket paa offentlig Vej eller over
for et Publikum . Under saadanme Forhold
havde det vel været m in uafviselige P ligt
a t beherske mig. Men Ordskiftet og det,
der fulgte, foregik paa S tien m ellem vore
H aver uden en levende Sjæ l som Vidne.
Nu m aa De ikke tro, jeg ønsker at
stille m ig i H eltepositur. Jeg har kun
handlet, som jeg tror enhver F ar m ed F ø
lelse
i
Livet vilde h ave handlet
i
m it
Sted. N aturligvis véd jeg,
at
det ikke
er lovm edholdeligt
at
overfalde en Mand,
uanset Aarsagerne, og jeg er beredt paa
at tage Følgerne a f m in Handling, lige
som jeg før Dommen var beredt til
at
gøre Hr. Kastrup enhver rim elig Indrøm
m else. Men han vilde altsaa ¡have Dom.
— De har endnu ikke appelleret Dam
men?
— Nej, jeg vil vente, indtil jeg ser,
hvad der videre vil blive foretaget
i
S a
gen .
» , i
Den uforsonlige Lærer Kastrup har
saaledes sejret i første Omgang. I Gaar
Eftermiddags blev der paa Dommer
kontoret i Nyborg arbejdet paa Ud
skrifter af Dommen til Fængseldirekto
ra t og Justitsministerium. Vi h a r det
Indtryk, at man i Nyborg almindeligt
beklager, at Sagen ikke blev forligt og
at Sympatien overvejende er hos Præ
sten, der saa haandfast værnede sin
Datters Rygte. Nu h a r Hr. Steincke
O rdet
E l d .