Cirk.
om
Erstatning
til
Besættelsestidens Ofre.
1049
1946.
der skonnes at kunne faa tillagt Hædersgave i Anledning
af Indsats under Krigen paa allieret Side, gives de fornødne
Oplysninger med Dokumentation i saa Henseende samt af
gives Indstilling om, hvorvidt saadan Hædersgave bør ydes.
Da det beror paa Erstatningsraadets Skøn, om der i det
enkelte Tilfælde vil kunne tillægges en Person Ydelser i Over
ensstemmelse med Tillægsloven, maa enhver Begæring i saa
Henseende ekspederes videre til Erstatningsraadet, og de
sociale Udvalg og de tilforordnede, henholdsvis Centralkon
toret, kan derfor lige saa lidt som med Hensyn til Erstat
ningslovens oprindelige Omraade paa egen Haand afvise saa
danne Begæringer.
II.
Med Hensyn til Tillægslovens § 2 skal man efter For
handling med Arbejds- og Socialministeriet meddele føl
gende:
For at sikre, at de i Erstatningsloven fastsatte Godt
gørelser for Lidelse og Tort (Erstatningslovens Afsnit 3) an
vendes efter deres Formaal, er det i Tillægslovens §
2
, Stk. 1,
bestemt, at saafremt en Person, der har modtaget Godtgø
relse for Lidelse og Tort i Anledning af Frihedsberøvelse m. v.
i Henhold til Erstatningslovens Afsnit 3, søger Aldersrente
eller Hjælp af det offentlige, skal der i Tiden indtil 1. April
1948 ved Rentens Beregning, henholdsvis ved Trangsbedøm-
melsen, bortses fra Godtgørelsens Beløb, forsaavidt han øn
sker at reservere dette til Rekreation, Ferie eller andet be
stemt Formaal. Forsaavidt angaar Personer, der søger eller
oppebærer
Aldersrente,
skal der herefter under de angivne
Forudsætninger ikke blot
ses bort fra
Godtgørelsen som
Ind
tægt,
men ved Udregningen af den Indtægt, der lægges til
Grund ved Aldersrentens Beregning, skal der heller
ikke
reg
nes med det i Folkeforsikringslovens § 41, Stk. 3, Nr. 2, om
handlede
Formuetillæg a f Godtgørelsens Kapitalbeløb.
Ved
Ydelsen af offentlig Hjælp i Henhold til
Forsorgsloven ses
der
ligeledes ved Trangsbedømmelsen
helt bort fra dette Kap i
talbeløb.
Derimod vil en
eventuel Renteindtægt a f Godtgørelsen
12 Juli.
Nr. 215.