257 / 980
Bkg. af Lov om offentlig Forsorg,
1199
1946.
Lov om offentlig Forsorg.
AFSNIT I.
Almindelige Bestemmelser.
K a p i t e l I. Om F o r s ø r g e l s e s p l i g t e n .
§ 1. x)
Det offentlige
er forpligtet til at komme enhver
til Hjælp, forsaavidt og saa længe han ikke er i Stand til
at forskaffe sig og sine det fornødne til Livets Ophold eller
til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, eller forsaavidt han
iøvrigt opfylder de i denne Lov fastsatte Betingelser for
at erholde Hjælp.
2) I andre Tilfælde er det offentlige end ikke berettiget
til at komme den enkelte Borger til Hjælp, medmindre
det særlig er paabudt eller tilladt ved Lov.
3) Modtagelse af offentlig Hjælp medfører kun Ind
skrænkninger i Modtagerens borgerlige Retsstilling i de
Tilfælde og i det Omfang, nærværende Lov udtrykkelig
bestemmer.
§ 3. x) Overfor det offentlige er en
Ægtemand
for
pligtet til, saa længe Ægteskabet ikke er endeligt ophævet,
at forsørge sin Hustru, selv om de ikke lever sammen og
uden Hensyn til, hvorledes Forholdet ved Overenskomst
eller Myndighedernes Afgørelse er ordnet mellem dem selv
indbyrdes.
2)
Hustruen
er overfor det offentlige forpligtet til at
forsørge sig selv og ligeledes sin Mand, medmindre hun
kan betragtes som forladt af denne, eller der er opnaaet
Separation eller Skilsmisse.
§ 3.
Forældre
er overfor det offentlige hver for sig
forpligtet til at forsørge deres Ægtebørn, indtil disse er
fyldt 18 Aar, for Døtrenes Vedkommende dog kun, for
saavidt de ikke forinden er indtraadt- i Ægteskab.
2) Den i Stk. 1 anførte Forpligtelse gælder uanset
Ægteskabets Opløsning og uanset, hvorledes Forholdet
med Hensyn til Børnenes Fordeling maatte være ordnet
mellem Forældrene indbyrdes.
31 Aug.
Nr. 475.