Previous Page  454 / 980 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 454 / 980 Next Page
Page Background

1946.

1396

cirk. ang. Udlevering af Rationeringskort.

7 Sept.

Nr. 275.

I Tilfælde, hvor Politiet ikke har kunnet færdigbehandle

Andragender om Opholdstilladelse for herværende Udlæn­

dinge eller statsløse, vil der uanset foranstaaende Bestem­

melser kunne udleveres Rationeringskort til Personer, der

ikke har Opholdstilladelse, naar der af de paagældende frem­

lægges en Erklæring fra Politiet om, at der ikke er noget til

Hinder for saadan Udlevering. Der kan dog i saadanne Til­

fælde kun udleveres Rationeringskort for den Periode, som

er angivet i Politiets Erklæring.

Med Hensyn til Udlevering af Rationeringskort til visse

norske og hollandske Børn henvises til Bestemmelserne i

Handelsministeriets Cirkulærskrivelse af 13. Juli 1945.

Til Personer, der indrejser fra Udlandet, herunder Turi­

ster, vil der ved Toldvæsenets Foranstaltning blive udleveret

Smørkort for det Antal Dage, som Opholdet her i Landet antages

at ville vare, dog ikke ud over 8 Dage.

Ved Toldvæsenets Ud­

levering af Rationeringskort vil den paagældendes Rejsepas

være at forsyne med Paategning om den skete Udlevering.

Iøvrigt udleveres Rationeringsmærker for Tilrejsende fra

Udlandet af Kommunalbestyrelsen, saaledes at der udleveres

Mærker fra Indrejsedagen og for saa langt et Tidsrum, som

Opholdet her i Landet maa antages at ville vare, dog med

Fradrag af de af Toldvæsenet ved Indrejsen udleverede

Smørmærker. Rationeringsmærker kan kun udleveres for den

resterende Del af Rationeringsperioden. Der vil altid være

at foretage Paategning i Rejsepassene om, for hvilken Pe­

riode Rationeringsmærker er udleveret. For Udlændinge og

statsløses Vedkommende henvises iøvrigt til Bestemmelserne

ovenfor.

Opmærksomheden henledes paa, at de fornødne Ratio­

neringskort til de herværende allierede Styrker udleveres

gennem Centralmyndighederne, og at der derfor ikke af

Kommunalbestyrelserne maa udleveres Rationeringskort til

de paagældende.

I Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler kan

der ikke af Kommunalbestyrelserne udleveres Rationerings­

kort m. v. til de endnu her i Landet værende Medlemmer af