Københavns Stadsarkiv i 1981
Rigsarkivet begyndte så småt at flytte ud af det af Københavns kom
mune lejede arkivlokale på forbrændingsanstalten på Amager. Det
betyder, at Stadsarkivet har kunnet gennemføre modtagelsen af en del
afleveringer, der har måttet vente fra 1980, bl. a. arkivalier fra Skatte
væsenet, Civilforsvaret og Torvevæsenet og en stor mængde hospitals
journaler.
Arkivets pladsproblemer er dog ikke dermed løst, da man samtidig
er blevet sagt op i andre lejede lokaler. Endvidere ventes også frem
over store afleveringer. Eksempelvis har Stadsarkitektens Direktorat
fremsat ønske om at måtte aflevere en omfattende tegningssamling
(ca. 40.000 tegninger), hvoraf ca. et par tusinde er afleveret i det for
løbne år, Københavns Frihavn vil aflevere ca. 300 hyldemeter og Kø
benhavns Lungetuberkulosestation 200 hyldemeter arkivalier.
Stadsarkivet er derfor begyndt at se sig om efter plads andre steder,
også til kontorer, idet de iøvrigt meget smukke lokaler på rådhuset er
upraktiske og helt utilstrækkelige til de voksende arbejdsopgaver og de
efterhånden mange besøgende.
På grund af det stigende besøgstal er personalets hjælp til de besø
gende blevet begrænset noget, og læsesalen er samtidig gjort mere
selvbetjeningsvenlig ved opsætning af en oversigtsplan, skiltning, ud
arbejdelse af vejledninger m.m.
Fra Landsarkivet for Sjælland har Stadsarkivet modtaget 99 ruller
35 mm film af Københavns realregistre 1759-ca. 1931. Filmene vedr.
indenbys og udenbys ejendomme er kopieret og opstillet på læsesalen.
Da realregistrene medtager alle, der var ejere i 1759 har man, når
man supplerer med Ramsings kvarterbøger, en næsten komplet over
sigt over navnene på københavnske ejendommes ejere fra middelalde
ren til 1931.
Der er udarbejdet en ny seddelregistratur over kommissionsarkiver.
Mange af disse arkiver er indordnet i andre samlinger, hvor de kan
2 0 2