1937.
1120
Skr. ang. Forsorg.
6Aug.
.154.
Endelig har Magistraten henvist til, at der i Forsorgs
lovens §§ 306—307 haves Hjemmel til at træffe særskilt
Beslutning om, at Fortabelse af Valgret og Valgbarhed i
de i Bestemmelserne omhandlede Tilfælde ikke skal ramme
Ægtefællen.
I denne Anledning skal man meddele, at der efter Social
ministeriets Formening i Forsorgslovens § 48 er brudt med
det i Forsorgslovens § 15 indeholdte Princip, hvorefter to
Ægtefæller som indbyrdes forsørgelsespligtige gensidig ram
mes af Virkningerne af en den anden Ægtefælle ydet Hjælp.
Fattighjælpsvirkningen efter § 48 vil herefter ikke kunne ind
træde for den Ægtefælle, der ikke har medvirket ved det af
den anden Ægtefælle udviste Forhold, og heller ikke i Til
fælde, hvor Ægtefællen vel har været medvirkende, men
ikke i et saadant Omfang, at Domfældelse har kunnet finde
Sted sammen med den anden Ægtefælle; i disse Tilfælde
vil man imidlertid overfor den Ægtefælle, der kun har med
virket ved det af den anden Ægtefælle udviste Forhold, have
Mulighed for at anvende Forsorgslovens § 305, Stk. 2, saa
ledes at den til førstnævnte Ægtefælle ydede Kommunehjælp
betragtes som Fattighjælp, dog kun med den Virkning, at
Ægtefællen mister Valgret og Valgbarhed til offentlige For
samlinger og Raad, jfr. § 305, Stk. 1.
Forsaavidt Magistraten derhos har forespurgt, hvorvidt
det i Medfør af Forsorgslovens § 48 vil være udelukket under
en hvilkensomhelst Form at yde Særhjælp til en Person,
der omfattes af denne Bestemmelse, saaledes at ogsaa den
Hjælp, der eventuelt maa ydes paagældende i Form af Op
hold paa Statsanstalt eller statsanerkendt Anstalt eller i
kontroleret Familiepleje i Medfor af Lov om offentlig Forsorg
-§ 69, jfr. § 66, maa betragtes som Fattighjælp, og i bekræf
tende Fald, om dette vil medføre, at der ikke paahviler
Staten nogen Forpligtelse til at afholde de med Kuren for
bundne Omkostninger, skal man meddele, at den Hjælp,
der ydes paagældende selv eller Personer, overfor hvilke
han har Forsørgelsespligt, og som ikke omfattes af Forsorgs
lovens § 48, uden Hensyn til, om den normalt vilde være




