140 / 1372
1937.
22
Bkg. af Lov om Statsanst. for Livsforsikr.
15 Jan. perioden skulde foreligge saadanne Erfaringer, at det skønnes,
^ r-
at Bonusfaktoren bliver lavere end den sidst fastsatte Bonus
faktor, skal Bestyrelsen foretage en hertil svarende yderligere
Nedsættelse og eventuelt være berettiget til at bestemme, at
Bonus for Forsikringen først udbetales, naar Statusopgørelsen
for vedkommende Bonusperiode har fundet Sted.
I alle andre Tilfælde udbetales Bonus efter hver Status
opgørelse. Herom skal Bestyrelsen udstede offentlig Bekendt
gørelse med 3 Maaneders Varsel. Udbetalingen sker til den,
der i Henhold til Reglerne i § 47 er berettiget til Bonus, med
mindre nogen anden inden Varselets Udløb for Statsanstaltens
Bestyrelse har fremsat Krav paa Udbetaling til sig.
§ 49.
Stridsspørgsmaal mellem flere om Ret til Bonus,
hvoromBekendtgørelse er udstedt i Henhold til foranstaaende,
kan ikke indbringes for Domstolene, men afgøres endeligt af
en af Kongen for hver Bonusperiode beskikket Kommission,
bestaaende af en Formand og 2 andre Medlemmer, valgte
blandt Højesterets og Landsretternes Medlemmer. Kommis
sionen vælger en Sekretær og bestemmer selv sin Forretnings
gang. Udgifterne til Kommissionen udredes af Statsanstalten.
§ 5 0 Har Statskassen udlagt Præmier for en til pligtig
Enkeforsørgelse benyttet Forsikring uden senere at have faaet
sit Udlæg refunderet, anvendes Bonus forlods til Dækning
heraf, naar vedkommende Ministerium fremsætter Forlan
gende derom.
Har Statsanstalten Tilgodehavende vedrørende en For
sikring, kan den herfor holde sig til Bonusbeløbet.
Kapitel V.
Slutnings- og O'phævélsesbestemmelser.
§ 51.
Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1932.
De i §§ 102—118 i Lov Nr. 129 af 15. April 1930 om
Forsikringsaftaler indeholdte Bestemmelser gælder ogsaa for
Statsanstalten, ligesom de i nævnte Lov indeholdte øvrige
Bestemmelser ogsaa kommer til Anvendelse paa Statsanstal
ten, forsaavidt de efter deres Indhold kan det, og der ikke